Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Talefejl. Af Dr. med. Holger Mygind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALEFEJL.
a f d r . m e d . HOLGER MYGIND.
t c
L ige saa smukt som Sproget lyder, naar det udtales paa rette
Maade og den talende har et godt Organ, lige saa ubehageligt ind-
virker det paa Øret, naar de enkelte Talelyde ikke komme til deres
Ret paa Grund af Skødesløshed i Udtalen eller fordi vedkommende
lider af en Talefejl. Man sammenligne f. Eks. det Indtryk, en første
Rangs scenisk Kunstners Tale frembringer, med det, der fremkaldes
af et Menneskes med Hareskaar og Spaltning af Ganen! Og hvilket
ynkværdigt Indtryk gør ikke et Menneske, der stammer stærkt!
Det er imidlertid en sørgelig Kendsgerning, at vort Modersmaal,
om hvilket vi synge, at det »er dejligt og har saa mild en Klang«,
af mange tales saaledes, at Digterens Ord gøres fuldstændig til
Skamme. Og det er ikke alene de udannede, som jo altid ere til-
bøjelige til at tilsidesætte Skønhedshensyn, der mishandle vort gode
danske Sprog; nej, mange Mennesker, hvis Dannelse i anden Hen-
seende ikke frembyder nogen Mangel, vise den største Ligegyldighed
for Sprogets Udtale.
Skylden for disse uheldige Forhold maa naturligvis først og frem-
mest søges i Hjemmene, hvor det oftest tillades Børnene at tale, som
de have Lyst til. Et stort Ansvar hviler imidlertid ogsaa paa Skolen,
som vedvarende, trods de mange Opfordringer, der ere stillede til
den, om at tage sig af Børnenes Sprog og Udtale, dog forsømmer
dette. Mange Børn forlade derfor Skolen og Hjemmet, uden at kunne
tale ordentligt, endsige smukt Dansk, og mange tillige med Udtalefejl,
der kunde have været standsede i deres Udvikling, hvis Opmærksom-
heden havde været henvendt herpaa i Tide.
Det kan derfor ikke noksom lægges alle dem, til hvis Omsorg
Børns Opdragelse er betroet, paa Sinde at vaage over, at Børnene
lære at tale deres Modersmaal paa rette Maade, og at de paase, at
eventuelt tilstedeværende Talefejl rettes i Tide. Den Maade, paa hvil-
ken man bedst kan sikre sig, at et Barn faar en god Udtale, er den,
at Barnet under sin Opvækst er omgivet af Personer, der kunne
danne gode sproglige Forbilleder for dette. Barnet lærer nemlig, som
bekendt, at tale ved at efterligne sine Omgivelsers Tale, og Barnets
Øre er i Reglen saa fint mærkende og dets Efterlignelsesevne saa
stor, at selv de svageste Nuancer i Sproget opfattes og gengives af
dette. Af hvilken Styrke disse barnlige Lydindtryk ere, ses bl. a.
deraf, at de fleste Mennesker beholde hele Livet igennem den Sprog-
dialekt, de have tilegnet sig som Børn. Men ogsaa andre Ejendom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
