- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
184

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Talefejl. Af Dr. med. Holger Mygind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rører fra en-Spaltning af Ganen, sjældnere fra en Lamhed af denne —
eller erhvervet efter Fødselen. I sidste Tilfælde skyldes den oftest
en ved Difteritis fremkaldt Lamhed af Ganesejlet; denne Lamhed
optræder i Reglen flere Uger efter Difteriten og svinder oftest fuld-
stændig efter Ugers eller Maaneders Forløb.
Den »lukkede Snøvlen« har en ganske anden Klang og skyldes
helt andre Aarsager end den ovenfor omtalte. Den »lukkede« Snøv-
len kender enhver fra en stærk Snue; man kan ogsaa fremkalde den
kunstigt ved at tilstoppe begge Næseaabninger, f. Eks. med to Fingre.
Ved denne Form af Snøvlen er der en formindsket Genlyd af Talen
i Næsehulen, hvilken sidste som bekendt spiller en stor Rolle som
Resonansbund for Stemmen. Aarsagen skyldes altid Tilstopning af
Næsen eller det bag ved denne liggende Næsesvælg. Denne Tilstopning
er hyppigst fremkaldt ved Hævelse af Slimhinden i de nævnte Hul-
rum ; hos Børn er det navnlig de af den danske Læge Wilhelm Meyer
opdagede saakaldte Vegetationer i Næsesvælget, der ere den alminde-
ligste Aarsag. Denne hos Børn saa ofte forekommende Sygdom kan
i den Grad tilstoppe Lydbølgernes Gennemgang gennem Næsen, at
Talen faar en »død« Klang.
Behandlingen af de forskellige Former af Snøvlen hører i Reglen
Lægen til. Dog kan man i de Tilfælde af »aaben Snøvlen«, der
skyldes en uheldig Vane, udrette meget ved i Tide at faa Barnet til
at rette Talelydene mere hen imod Mundens forreste Del, i Stedet
for at lade for stor en Del af Lydbølgerne slippe ud gennem Næsen.
Der kræves imidlertid altid en Del Energi fra Barnets og Lærerens
Side i saadanne Tilfælde, i hvilke det desværre ofte netop er Energi
hos Barnet, det skorter paa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free