- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
200

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Forhold ved Infektionssygdomme. Af Dr. med. Carl Lorentzen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er nem at passe og ikke skal renses hvert Øjeblik. Gulvet skal helst
have Linoleum eller være malet eller ferniseret, og det skal gerne
have Ventil til Skorstenen eller i Ydermuren.
Røm alt unødvendigt ud af det — dog ikke saadan, at det bliver
trist og uhyggeligt at være i. Men Gulvtæppe, polstrede Møbler (en
Stol til Sygeplejersken at vaage i maa dog beholdes), Portierer, svære
Gardiner og alt andet, som er vanskeligt at desinficere, og som hver
Dag samler en Mængde Støv, skal uvægerlig bort. Til Gengæld kan
man hænge Vadskegardiner op og paa anden Maade gøre lidt hygge-
ligt med Ting, som kunne taale en rationel Desinfektion.
Inden den syge flyttes ind i Værelset, skal dette først have en
ordentlig Gulvvadsk. Smør Dørlaasene med det samme, dersom de
knirke, og se efter, om Vinduerne baade kunne aabnes og lukkes
uden Støj, og at det ikke trækker igennem dem.
Sengen skal helst staa midt paa Gulvet, om den syge da kan finde
sig i det; det er grumme rart, om den gaar paa Ruller. Den skal
vende Hovedet til Vinduet, saa Patienten ikke ligger med Lyset i
Øjnene. De fleste syge holde derimod meget af at ligge og stirre ind
i Kakkelovnsflammen, som ikke skærer dem i Øjnene.
Følgende Møbler skulle findes i Værelset foruden Seng og Servante:
Et Bord til den syges Bordklokke, Ur o. s. v.
Et Bord til Sygeplejerskens Brug for Medicin, Termometer o. s. v.
Et Par Rørstole og en magelig Stol til Sygeplejersken, dersom hun
ikke skal sove om Natten. Skal hun sove i Sygeværelset, skal der
altsaa være en Seng til hende eller en Sovesofa.
Varidkumme paa Ovnen og Væggetermometer paa Væggen — Tem-
peraturen maa helst altid holdes paa c. 13° R.
Endelig en lille Reol, der kan taale Desinfektion, eller et lignende
Møbel til Bøger, Legetøj o. s. v.
Bækken o. s. v. maa ikke staa under Sengen men har sin Plads i
Servanten. Den dygtige Sygeplejerske vil sørge for, at disse Utensilier
aldrig faa Lov at staa med Indhold.
Besøg i Sygeværelset. Man skal være meget sparsom med Besøg
i Sygeværelset, selv om Isolation ikke netop er nødvendig af Hensyn
til Smitte. Saa længe Sygdommen er heftig, staar den syge sig bedst
ved faa og korte Besøg af de allernærmeste — et lille Nik, et sagte
Klap paa Kinden siger lige saa meget som ti Spørgsmaal til Befin-
dende og kræver ingen Svar, som kan anstrenge; og efter at Rekon-
valescensen er begyndt, er der Træthed, som man skal tage Hensyn
til og ikke forøge ved Besøgen og Konverseren.
Er Sygdommen af den Art, at Patienten lukkes inde udtrykkelig
for Smittens Skyld, er der endnu mere Grund til at være paa sin
Post imod Besøg ud over det strengt nødvendige. Naar Forældrene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free