Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Forhold ved Infektionssygdomme. Af Dr. med. Carl Lorentzen - Desinfektionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flasken, saa den er let at kende, selv i Halvmørke, hvor Lugtesan-
sen ikke altid er nogen sikker Vejledning.
Transporten fra Sygeværelset til Desinfektionen maa ikke foregaa
paa almindelig Maade ved, at Sygeplejersken bylter Tøjet sammen og
gaar ud med det; herved undgaar man nemlig vanskelig at saa Bak-
terierne ud paa sin Vej. Enten skal man pakke det ned i en ren
Pose eller bære det ud i en Spand, som da desinficeres sammen med
Tøjet.
Efter Kogningen kan Tøjet behandles paa sædvanlig Maade. Uld-
tøjet vil desværre være bleven noget haardt og sammenkrøbet ved
Kogningen; men dette er der jo ikke noget at gøre ved.
Spiseredskaberne kunne alle sammen gennemgaa den samme Proces
o: koges. Lægger man Glassene ned i Vandet, inden dette endnu er
videre varmt, ville de ikke springe; ligge de og støde sammen ved
at hoppe i det kogende Vand, kan man undgaa dette ved at lægge
dem ned, indpakkede i en Serviet. Disse Ting bør selvfølgelig
ikke behandles med Karbolvand. Man kan, som tidligere anført,
»flambere« Metalgenstandene, men maa da huske,’ at baade Skaft
og Mundstykke ogsaa behandles af Flammen. Flamberingen for-
drer ikke Opvarmning til Glødhede; den virker hurtigt og sikkert,
naar man blot passer, at Genstandene ere tørre, inden de udsættes
for Ilden.
Det kan bemærkes her, at det bør paases, at den Mad kasseres,
som ildbæres fra Sygeværelset; man ser ikke sjældent, at Børn, som
jo ingen Respekt have for Bakterier, eller Tjenestefolk, som ogsaa
kunne have et temmelig løst Kendskab til disse Væsener, lade sig
friste af den syges Levninger, som jo gerne ere tillavede efter Husets
bedste og mest kræsne Kogebog. Maden bør kastes bort — dog ikke
i Svinetønden, hvorfra der da kunde udgaa ny Infektion — men
sammesteds ben, hvor Ekskrementerne o. s. v. bringes.
Saa er der den syges Afsondringer o: Afføringen, Urinen, Opspyt-
ningen, Opgurglingen og Opkastningerne. Her er man ved et af de
vanskelige Punkter af den daglige Desinfektion.
Behandlingen inde i Sygeværelset er simpel nok: I Spytteskaalen
til Opliostningen og til at spytte Gurglevandet op i hældes der 3 ° / 0
Karbolvand eller — dersom Patienten ikke kan taale eller lide Kar-
bollugten — 1 ° / 00 Sublimatvand (udleveres efter Becept, helst farvet
med en eller anden stærkt farvende Substans som manganoversurt
Kali, Fuksin eller lign.); i Bækkenet og Potten sættes samme Vædske
og ikke for lidt deraf, saa Afføringen kan dækkes helt af denne
stærkt desinficerende Vædske.
Men det vanskelige er at komme af med disse farlige Beholdnin-
ger, der kunne være overlæssede med Bakterier, som Desinfektions-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
