- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
220

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Hjælp ved pludselige Ulykkestilfælde. Af Dr. med. L. Ammentorp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ligere Afhandling er anbefalet. Ved større Læsioner kan Blødningen
blive det, der først og fremmest maa tages Hensyn til, og her kan
en kyndig Hjælp i rette Tid frelse den tilskadekomne fra Døden.
Blødningen opstaar, naar et Blodkar er læderet, helt eller delvis
overskaaret eller sønderrevet. Hvis Blodkarret er en Blodaare, altsaa
en af de Aarer, som føre Blodet fra Legemet tilbage til Hjertet, vil
det udtømte Blod være mørkfarvet og vil kun vælde frem af Saaret
under svagt Tryk. Er det derimod en Pulsaare, som er læderet, vil
Blodet være lyserødt og vil sprøjte frem af Saaret i en kraftig Straale,
fra de store Pulsaarer saa kraftig, at Blodet kan sprøjte flere Alen
fra Saaret. En saadan Blødning kan være saa stærk, at der i Løbet
af nogle Minutter udtømmes saa meget Blod, at den tilskadekomne
dør. Der maa derfor under saadanne Omstændigheder handles hur-
tigt og gaas frem efter følgende Regler:
Har man Saaret for Øje, trykker man en eller flere Fingre paa
Saaret og forsøger, om man ved Tryk kan standse Blødningen. Men
da det er meget besværligt og under Transport af den tilskadekomne
ofte umuligt at fortsætte med Trykket, maa der straks drages Omsorg
for at kunne hjælpe paa anden Vis. Har man Forbindingssager ved
Haanden, forsøger man at anlægge en Forbinding, idet man lægger
rigeligt Forbindingsstof— Gaze eller Vat — paa selve Saaret og træk-
ker Bindet fast om Forbindingen samtidig med, at man løfter Legems-
delen (Arm eller Ben) i Vejret. Har man ikke noget saadant, eller
standser Blødningen ikke ved Forbindingens Tryk, maa man søge at
hindre Blodets Tilstrømning til Saaret ved at sammentrykke den
Hovedaare, som forsyner Legemsdelen med Blod, saaledes at Blodet
ikke kan løbe igennem det sammentrykkede Sted. Og er Blødningen
betydelig, gør man bedst i straks at gribe hertil. Er det udstrøm-
mende Blod mørkt, altsaa fra en Blodaare, sammentrykker man peri-
fert for Saaret, saaledes at dette kommer til at ligge mellem Sammen-
trykningen og Hjertet; er Blodet — hvad der er det almindeligste —
lyserødt og sprøjtende, er Blodstrømmens Retning fra Hjertet til Saa-
ret, og Sammentrykningen maa da finde Sted mellem Saaret og Hjertet.
Er man i Tvivl, staar man sig ved at foretage Sammentrykningen
paa den sidstnævnte Maade, mellem Saaret og Hjertet, idet man da
spærrer for al Blodtilførsel, hvorfor Blødningen, selv om den er fra
en Blodaare, snart standser.
Sammentrykningen kan ske paa to Maader:
1) ued Hjælp af visse Haandgreb,
2) ved sammensnørende Baand.
Begge Metoder kunne af Lægmænd kun anvendes paa Arme og
Ben, hvorfra dog ogsaa de fleste ved de almindeligste Ulykkestilfælde
optrædende Blødninger stamme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free