Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejledning til Syges Pleje under Hjemmets daglige Forhold. Af Dorthea Leth, f. Secher - Almindelige Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtømmelser. I alle Sygdomme maa Udtømmelserne nøje efter-
ses og eventuelt opbevares for at forevises Lægen.
Udtømmelser, Opkastning og Opspyt bør dog aldrig henstaa i det
Værelse, i hvilket den syge opholder sig, men maa opbevares paa et
afsides Sted og tilmed i Beholdere forsynede med Laag. Har man
Glas, anvendes disse.
Særlig vigtigt er det, at Urinen henstaar i Glas, for at man ved
forskellige Sygdomme (Nyre- eller Blæresygdomme) kan observere,
om der afsætter sig Grus, Sten, Slim eller Materie paa Bunden af
Glasset, ligesom man ogsaa kan iagttage Urinens Farve. Skal den
udtømte Mængde maales, sker dette i dertil indrettede Glas.
Et sundt Menneske udtømmer 1—U/2 Pot Urin i Døgnet. Man
bør notere, livor ofte Urinen udtømmes, samt maale dens Mængde
og, hvis Lægen ønsker noget Urin til Undersøgelse, sørge for, at Pa-
tientens Kønsdele ere vadskede omhyggeligt, førend Udtømmelsen i
dette bestemte Øjemed finder Sted.
Tarmindholdets Konsistens er af Betydning, om det er knoldet,
formet, grødet, bændeldannet, tyndt og fast som Pilekviste, jævnt som
gule Ærter eller som Kaffegrums.
Farven af Tarmindholdet kan betegne visse Sygdomme, men den
er dog afhængig af Nærings- og Lægemidler.
Ved Mælkediæt er Farven lysegul, efter Nydelse af Blaabærsuppe
eller Bødvin er den blaasort; faar Patienten Jernpræparater, bliver
Farven sortgrøn. Blodblandede Udtømmelser ere tjæreagtigt brune.
Graagule ler- eller kitfarvede Udtømmelser betinges som oftest af
Mangel paa Galde i Afføringen.
Lugten har selvfølgelig ogsaa sin Betydning, og det maa bemær-
kes, om den er sur, raadden o. s. v. Man har i det hele Brug for
alle sine Sanser, naar man skal observere og bedømme alt, hvad der
angaar en syg. En udviklet Lugtesans er uundværlig, naar man vil
lære at bedømme Udtømmelsers og Sekreters (Udflod) Beskaffenhed.
Blødning hører til de alvorlige Tegn, som fordre, at den syge
straks lægger sig til Sengs og forholder sig i Ro, indtil Lægen kom-
mer til Stede. Den plejendes væsentligste Opgave er derefter at tale
trøstende og beroligende til Patienten.
Kaster den syge Blod op, maa man hjælpe ham ved at holde et
Fad for ham, saaledes at han uden store Bevægelser kan afgive det,
der skal opkastes.
At stille en Spand paa Gulvet, for at en fortsat Opkastning eller
Opspytning kan foregaa heri, er meget uheldigt, da den dermed uund-
gaaelige, foroverbøjede Stilling kan have meget alvorlige Følger for
Patienten, særlig hvis Tilfældet er af en farlig Natur. — Samme For-
sigtighed maa iagttages, naar Patienten afgiver rustfarvet Spyt..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
