Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Middelalderens Dragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dø assyriske og i de medisk-persiske Klædedi agter. Gennem de lille
asiatiske Lande Frygien og Lvdien havde den søgt at paavirke Græ-
kerne i ældre Tider, men blev sejrrig tilbagetrængt som blødagtig
og umandig. Det var en fodlang Mandsdragt med tilsyede kortere
eller længere Ærmer. Senere i Tiden ved det byzantinske Hof væve-
des den ikke af Uld, men af tykt, stormønstret Silkestof og faldt i
stive og tunge Folder om Legemet, ofte besat med Frynser og
Kvaster.
Kristendommen gjorde sin msegtige Indflydelse gseldende dei^ed, at
den forjog den græsk-romerke Nøgenhed, der betragtedes som syndig.
Derfor fik Kvindedragten lange Ærmer, Kjortlen førtes højt op i
Halsen, og Hoved og Hals indhylledes tilmed i Slør. En dækkende
Kappekaabe bidrog til at skjule saa meget som
muligt af de naturlige Former.
De mellemeuropæiske, halvvilde Folkeslag,
som Romerne havde bekæmpet, Galler og Ger-
maner, vare iførte 13ukser og bare Ivnebelsbait,
to Ting, som endnu den Dag i Dag betragtes
som Mandens særlige Prydelser. Paa romerske
Mindesmærker findes fangne Barbarer med
lange Benklæder, vistnok af Lærred. De vare
dog ikke som vore moderne Bukser et sam-
menhængende Klædningsstykke, men de bestod
af to adskilte Bendele, som holdtes fast ved en
Rem om Livet og snøredes om Anklen. De
romerske Soldater lærte i Kejsertiden at bæie
korte Bukser; det skærmede godt mod Vinter-
kulden i de nordlige Lande. Fig. 10
Karl den Store, c. 800.
Der findes kun faa Afbildninger fra den
tidlige Middelalder. Ved at søge i Mosaikker,
Relieffer og Miniaturer kan man se, hvorledes Bukserne sejrrigt trænge
igennem tilligemed de lange snævre Ærmer, og hvorledes Mandskjort-
len forlænges mere og mere. Om Kejser-Karl den Store ^ides ’\ed
Eginhards Beskrivelse, at ban bar snævre Lærreds Underhoser, der-
over snævre farvede Overbukser omviklede med Baand fra Ankel til
Knæ. At ban tillige bar Knebelsbart, kan ses i det gamle Mosaik-
billede fra Leo den Tredjes Triklinium ved Lateranet i Rom (Fig. 10).
Det vilde liave været umuligt for en Græker eller Romer at tænke
sig en fornem Mand, en Fyrste med Knebelsbart. De gamle Grækere
og Romerne i tidligere Tider bare Fuldskæg. Paa Kejsertiden rage-
des Skægget i Almindelighed, at bære Knebelsbart alene ansaas. for
barbarisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
