Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Italienske Renæssancedragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Talrige ypperlige Billeder have bevaret Datidens
Klædedragt for os. Den fodlange, folderige Over-
kjortel, sammenholdt af et Bælte eller uden Bælte,
med snævre eller vide Ærmer, ofte forsynet med
en bred Krave, vedblev, som tidligere er sagt, at
benyttes baade af unge og gamle Mænd. Som
Embedsklædning var den altid nødvendig. Vor
Præstedragt stammer ned derfra, om end gennem
tyske, raadslierrelige Mellemled*), saavel som vor
Slobrok. Den unge Mand ragede sit Skæg, bar
langt lokket Haar, nedringede Dragten i Halsen,
Hovedet skulde bæres frit og smukt. Kjortlen var
trøjeagtig kort, glat paa Bryst og Ryg, med et
ganske lille Skød. Ærmerne gjordes ofte meget
snævre. For at lette Armens Bevægelser opskares
de paa Skulder, Albu, Underarm og sammenhold-
tes ved Baand over Skjorten, som her for første
Gang blev synlig. »Mi-parti« bibeholdtes derved, at
Benenes trikotagtige Strømpebeklædning gjordes af
forskellig Farve (Fig. 29 a—b).
Renæssancens Kvindedragt sammensattes af
Fig. 29 a.
Ung italiensk Falke-
jæger, 1400.
Fig. 29 b.
Ung Italiener, 15. Aarli.
svære, stærktmønstrede Stoffer.
Den tætsluttende Underkjortel
var afskaaret over Brystet og
blottede den smukke Hals.
Den havde snævre Ærmer,
opskaarne paa Albu og Under-
arm. Derover bares en folde-
rig, bælteløs Overkjortel af en
anden Farve. Den laa glat
paa Skuldrene, spidst udskaa-
ret til Bæltestedet, men faldt
med store Folder, navnlig i
Ryggen, ned over Legemet.
Den var enten uden Ærmer
eller med meget store Hænge-
ærmer. Bæltestedet var den-
gang ikke tvunget saa langt
ned som nu. Det er Brugen
*) Smig’. Troels Lunds sindrige Be-
mærkninger herom Pg. 37 i »Dag-
ligt Liv i Norden i det 16. Aarh.
Klædedragt«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
