Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Franske Moder. Ludvig den fjortende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baandsløjfer, som tilsammen dannede en Trekant. . Der var store,
vifteformet udstaaende Kniplinger eller mange Silkebaand om Knæet.
Som Vinger stode Kniplinger ud fra de rosetprydede Sko, og de
struttede ud om Albuerne; farvede Baand hang ned fra Skuldrene
og laa tæt omkring Hatteskyggen. Mellem 1660 og 1670 blev det
Mode at bære Bukser »å la Rhingrave«. Det var et sækkeformet
Klædningsstykke med to Huller til Benene, det blev sammentrukket
omkring Knæerne og bang skørteagtigt ned omkring Laarene. For
oven fastgjordes det saa langt nede om Hofterne som muligt, saa at
Gadedrengene i Paris raabte efter Modeherrerne: »Halløj, Du taber
dine Bukser«. Dette Skjørt pyn-
tedes overalt med Baandsløjfer
(Fig. 65 og 66). Trediveaarskri-
gens store Støvler bares endnu,
om end stivnede og sorte, af Of-
ficerer og Soldater. Ved Hoffet
og i civil Paaklædning brugtes
altid Sko med høje, røde Hæle.
Denne løse og løjerlige Dragt
boldt sig til 1670.
Kong Ludvig den Fjortende
følte mere og mere sin egen
Storhed og trak sig tilbage i
Selvbeundring, idet han satte et
stift og strængt ceremonielt Væ-
sen mellem sig og Verden. Fra
Versailles bredte dette Ceremoniel
sig til alle Hoffer, fra Hofferne
til Adel og Borgerskab. Kong
Ludvig vilde i sit Ydre vise denne
Forandring, hans Dragt skulde
være strengere og stivere, derfor
iførte han sig den militære Overfrakke, som han alt tidligere af og
til havde benyttet (Fig. 67). Over Vams og Bukser drog han et nyt
Stykke, »juste-au-corps«, som sluttede sig tæt og fast om Livet. Det
knappedes med mange Knapper. De lange Skøder fik brede Lommer
foran, Ærmerne forlængedes ved mægtige Opslag, i Stedet for Baand
og Kniplingsbesætning brugtes Guldbroderi og Knapper (Fig. 68).
Denne Klædning er en gammel bekendt, om end i ændret Form:
Ærmekappen fra det 15. og 16. Aarhundrede. Mens de spanske
Moder herskede, var den fordreven, levede kun som Embedsdragt
enkelte Steder og hos Bønderne. I det syttende Aarhundrede be-
gyndte den at benyttes i Felten. Nu blev den Festdragt. Under
F ig . G7. L u d v i g d e n F j o r t e n d e o g h a n s
D r o n n in g , c. 1GG0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
