Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Franske Moder. De store Kvindeparykkers Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra 1750 begynder Kvindernes Haar at vokse i Vejret. Først
kommer de mægtige Sidekrøller, saa begynder Baghaaret at rejse sig,
og saa — som i en sommerfrodig Eng — skyder Krølle paa Krølle
højere op, indtil Damefrisuren naar et saadant Omfang, at Hovedets
Højde bliver 3 til 4 Gange forstørret og dets Volumen indtil 12 Gange.
Dette gik saaledes til: alt Haaret blev slaaet op om en stor Edder-
duns eller Krølliaars Pude, som lagdes
midt paa Issen, og dertil befæstedes
store, forlorne, rørformede Lokker i
Mængde med Haarnaale, Pomade og
Haarvoks. Men Kvindehaaret fik ikke
et saa ensartet og kedsommeligt Ud-
seende som Mændenes store Allonge-
parykker. Det var snart en Have,
»coiffure jardin«, vekslende med alle
Foraarets og Sommerens Blomster eller
en Kurv med Efteraarets Frugter, snart
en uhyre Fuglerede for fantastiske
Fugle, som laa paa Æg af store Glas-
perler, snart en Fiskepark, hvor Fiske
af Tull svømmede paa stribede Puder.
»La coiffure agreste« viste et Landskab
med Dale og Bakker af grønt Tull,
med Møller, hvis Vinger kunde dreje
sig, en Eng, hvor en lille Hyrdinde vandede sine Faar ved en Bæk
af Sølvmor. Da den franske Fregat »la Belle-Poule« i 1778 havde
sejret over det engelske Fartøj »Arethusa«, udtænkte Marie Antoinettes
Haarkunstner Léonard en »coiffure å la Belle-Poule«. Haaret ord-
nedes som store Bølger. Deri sattes en Fregat med fire Master og
smaa Matroser. For svulmende Sejl og med vajende Vimpler sejlede
Parykken frem (Fig. 78 a). Pyntede med brogede Baand, farvede
Fjer, skinnende Stene og Tull i Snese af Alen, dækkede med Pudder,
altid vekslende og stadig nye, vare Kvindeparykkerne til stor Glæde
for de beundrende Beskuere, ikke til fuld saa megen for Ejerinden
selv. Tlii hun kunde ikke, hvad Manden gjorde med sin Allonge-
paryk, tage Haaret af for at gøre sig det bekvemt. Hun maatte
holde Hovedet paa Siden eller bukke sig stærkt, skulde hun ind af
en Dør. Hun maatte knæle paa en Skammel, kørte hun i lukket
Vogn, ellers fik hun ikke Plads til sit Hoved. Hun maatte sidde op
i Sengen og sove, for ikke at ødelægge sin Frisure. Omkring 1780
naaede Dameparykkerne deres største Højde (Fig. 78 b og 79).
Damedragten ændredes i øvrigt ikke synderlig. Indtil 1700 laa
Kjolen temmelig glat over Fiskebensskørtet. Fra den Tid begyndte
Fig. 78 a. Coiffure å la Belle-Poule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
