Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Franske Moder. De store Kvindeparykkers Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 82. Franske Damedragter, 1782.
den et skønt Symbol paa
den følelsesfulde Sentimen-
talitet og ubundne Friheds-
trang, som den tyske »Sturm-
und Drang«-periode sam-
mensattes af. Det var
Wertherdragten. I Goetlies
Digterværk bar Wertber en
blaa Kjole med Messing-
knapper, en gul Vest, stram-
me, gule Læderbukser, sorte
Støvler med gule Kraver og
sort rund, stiv Filthat. Drag-
ten var uden al Besætning
eller Broderi (Fig. 86). I den
klædte Goethe sig ved Hoffet
i Weimar 1775—76 og efter
ham al Tysklands aandfulde
Ungdom. Denne Hatteform
og disse Støvler vare Erindringer fra Trediveaarskrigens Moder. Fra
England vare de i det syttende Aarhundrede med Puritanere, Repu-
blikanere og Kvækere komne til Amerika. Dér ændredes de store, bløde
ufarvede Læderstøvler med den brede,
nedfaldende, kniplingsbesatte Krave til
stive, sorte Støvler med faste gule Kra-
ver, og den store bløde, graa Hat var
bleven stiv med høj Puld og smal Skygge.
Omformede saaledes vendte Hat og
Støvler tilbage til England igen i Midten
af det 18. Aarhundrede og bleve benyt-
tede tillige med stramme, gule Læder-
bukser som en velegnet Sportsdragt for
engelske Gentlemensryttere. Den engel-
ske Havekunst med sin søgte og senti-
mentale Naturlighed var omkring 1770
begyndt at holde sit Triumftog gennem
Landene, engelske følelsesfulde Romaner
læstes og beundredes overalt, England
* _
betragtedes som det Land, hvor det
naturligt-menneskelige friest fik Lov til
at røre sig, og da dette netop var Tidens
Løsen, begyndte man i Frankrig at pynte
Fig. 83. Fransk Modejournal, 1780. sig å l’anglaise; dér fik det dog ikke
V
.-
jwVVi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
