Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Den franske Revolution og dens Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omslaaede Klapper. Kjolen fik Frakkeform, den maatte ikke sys
saaledes, at den sad stramt sluttende og passede til Kroppen. Nej,
det skulde se ud, som om Dragten var syet til en anden, langt fyl-
digere Person. Derfor slog den Folder paa kryds og tværs og fik
uformelig store trekantede og udfaldende Klapper foran paa Brystet.
Ærmerne vare vide foroven og ganske snævre forneden og førtes
langt ud over Fingrene. Haaret hang ned om Ørene »en oreilles de
chien«. Paa Hovedet bares enten en sort rund, høj Filthat med en
meget stor Puld eller en trekantet Hat »å l’androsmane«, Napoleons-
hatten. Store Ørenringe og en tyk Knortekæp fuldendte Dragten
(Fig. 89). Disse »Incroyables«-Over-
drivelser gjorde vor skikkelige, bor-
gerlige Klædning utrolig latterlig;
men de forsvandt hurtigt.
Dog skabte Revolutionen det
eneste Klædningsstykke, som endnu
manglede i at fuldstændiggøre den
moderne Herredragt: de lange Bukser.
Det var i 1792 Revolutionsmændene
fra Gaden, »Les sansculottes«, der
forkastede Knæbukserne, »culottes«,
som ufolkelige og iførte sig lange,
forneden aabenstaaende Benklæder
(Fig. 90). Det var dog først i senere
Tider, at det blev almindelig Mode
at bære lange Bukser.
Mandsdragten blev ikke omskabt
paa antik Vis, men det lykkedes
Revolutionstiden at antikisere Kvin-
dedragten. I 1794 begyndte Bevægel-
sen, den’ nye Kvindedragt var fastslaaet 1796. Snørlivet forsvandt,
og Bæltestedet flyttedes saa højt som muligt op under Armene, og
for første Gang siden den antik-romerske Kulturs Undergang blotte-
des Kvindearmen lige fra Skulderen. Alt, hvad der hed Skørter, af-
skaffedes, ja man gik i den første Tid endog saa vidt, at et kødfarvet
Trikot var det eneste Undertøj, som bares under den tynde Kjole, hvis
Nederdel tilmed opskares paa den ene Side. Fødderne vare ganske
nøgne, besattes med Ringe og vistes blottede eller i aabne Sandaler
(Fig. 91). Men det var jo ingen Klædning passende for et tempereret
Klima, den kunde være kølig nok inden Døre, derfor tog man det
draperende Shawl til Hjælp, og lidt efter lidt formedes en smuk
og klædelig Dragt ud heraf (Fig. 92—93). Kjolelivet og Nederdelen
skares i ét Stykke med en .Løbegang til Sammensnøring lige under
Fig. 87. Herre- og Damedragt fra 1792.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
