Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Klædedragts Oprindelse. Af Professor, Direktør Pietro Krohn - Vor Tids Dragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig den Sekstendes Tid,
men stiliserede Blomster og
Blade broderede med Guld-
traad og Pailletter. Til denne
Klædning hørte trekantet
Hat og Kaarde (Fig. 96).
Ganske saaledes er denne
Dragt bevaret indtil vore
Dage i alle europæiske Lande
og tjener som Hofdragt for
visse liøjtstaaende Embeds-
mænd og for betitlede Per-
soner af forskellige Rang-
klasser. Kjolen var altsaa
bleven »hoftahig«. Snart ef-
ter optoges en broderifri
Kjole med nedfaldende Krave
som borgerlig Festdragt (Fig.
97). Den var altid af Klæde,
blaa, brun, grøn, først fra
1835 begyndte den sorte Kjole
at vinde Forrang, og fra 1850
har den været Enehersker.
Indtil 1840 bevarede den
Sidelommerne som en Erin-
dring om sit Udspring fra
Fig. 91. Madame Récamier, efter et Maleri af
Gerard.
Fig. 92. Ung Dame, efter et Maleri al
Gerard, 1799.
Ludvig den Fjortendes juste-au-corps.
Den civile Uniform har endnu ikke
aflagt dem.
Frakken skabtes ogsaa med »juste-
au-corps«. Fra Midten af det attende
Aarhundrede, efterliaanden som »juste-
au-corps« antog Kjoleform og blev
stramtsiddende, søgte man efter en
Overklædning, som i daarligt og blæ-
sende Vejr bedre kunde beskytte end
den store Kappe. Efter engelsk Skik
indførtes Ridefrakken som Overfrakke,
riding-coat blev til ridingote. Den ^ai
naturligvis rummeligere, men i øvrigt
af Form som Ludvig den Fjortendes
juste-au-corps. I Revolutionstiden be-
gyndte man for Bekvemmeligheds Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
