Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Damers Paaklædning. Af Eva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
al* Renæssancens højbaarne Fruer, der samledes om ham for at lytte
til hans Fortolkning af kvindelig Skønhed.
Det forekom mærkeligt, at en Mand som Lucas Rocliemont paa
Direktoriets Tid kunde aabne en Rørs, hvor Moden og dens mange
Afskygninger diskuteredes af Frankrigs fornemste Damer. Dumt og
forfængeligt Tant kaldte vore Mødre og Bedstemodre det, og saa op-
droge de os efter puritansk Mønster, som skulde vi være ensformigt
graa Væsener, der vare satte i Verden for at gøre denne end mere
graa. Nu synes Omslaget imidlertid at være kommet, om man da
skal dømme efter den Uendelighed af Bøger, Foredrag og Bladartik-
ler, der som eneste Emne har dette: at være smuk. Det er de arbej-
dende, de med Mændene ligestillede Kvinder, der have taget Sagen
op, og det er dem, der søge at bibringe de andre disse Kundskaber.
Thi at have en smuk Fremtræden, et harmonisk \dre, kan læres,
det er ikke slet saa tilfældig en Sag, som mange tro, og utallige ere
Reglerne i Skønhedslærens Grammatik.
Det er mod Snit og Farve at de fleste Synder begaas, lordi Kvin-
derne dumt og ganske kritikløst optage en Mode uden at ofre et Øje-
bliks Tanke paa det, der er det væsenligste, nemlig om denne Mode
klæder deres Figur og Ydre. Slet og ret at være moderne klædt er
lidet attraaværdigt; i Reglen dræber det ganske al Personlighed og
omdanner Kvinden til en Dukke. Har en Kvinde fundet en særlig
Facon, som klæder hende, bør hun betænke sig to Gange, før hun
erstatter denne med Øjeblikkets sidste Mode. Iblandt de mest erfarne
mellem de Kvinder, der virkelig forstaa den Kunst at klæde sig, føres
dette endog saa vidt, at hver enkelt af dem konservativt bliver ved
det en Gang valgte og kun giver Dragten en moderne Karakter ved
at vælge et nytmønstret Tøj, et tidligere ukendt Besætningsstof, eller
ved ganske let at moderere Ærmernes Vidde eller Taillens Længde
efter de sidste Modeller fra Modens store Arnesteder: Paris, Wien og
London. Men Grundsnittet i Dragten forbliver det samme, og uden
for den bestemte Række Farver, der særlig forskønner hende, gaar
hun ikke.
Først og fremmest overgiver en saadan Kvinde sig aldrig paa
Naade og Unaade til Skrædderinden. Hun husker, at denne er et
ganske menneskeligt Væsen, der har det Formaal at tjene Penge, og
som derfor foretrækker til et Dusin Kvinder at kopiere den samme
Kjole et Dusin Gange frem for at sy tolv Kjoler at forskelligt Snit.
Det er i Skrædderindens Interesse at erklære, at saadan og saadan
bør det være, fordi det er moderne, og den lille Frue eller Fiøken,
der kun har taageagtige Forestillinger om, hvad hun kan gaa med,
og om, hvad hun aldrig burde gaa med, staar betuttet og lader sig
iføre Dusinkjolen. At det skulde hænde, at netop hun vai den ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
