- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:2 Klædedragten /
81

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Damers Paaklædning. Af Eva

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den Mode ikke at bære Slæb aldrig af lang Varighed, og selv om
vor Tidsalders stærkt praktiske Sans ofte har sendt denne Mode i
Landflygtighed, vender den dog altid beundret tilbage, ikke mindst
nu, hvor Skønhedssansen hos den enkelte er stærkere udviklet
end før.
Tøjets Farve spiller en meget stor Rolle for Figuren, ja, Farven
kan, selv om den maaske passer til Haaret og Huden, ganske øde-
lægge en Skikkelse, der — klædt i en anden Farve — vilde tage sig
godt ud. Derfor tre Raad til de smaa Damer: de hør aldrig bære
stormønstrede Stoffer, aldrig to hinanden stærkt modsatte Farver og
aldrig blankt skinnende Atlask af en lys Nuance. Stormønstrede
Stoffer ere farlige for alle, først og fremmest fordi de vældige Streger,
Terner og Slyngninger bryde Figurens Linier, og dernæst fordi de —
haaret nær mod Ansigtet — danne en sært urolig Ramme om dette.
Men for korte Figurer ere disse Tøjer dog endnu værre end for de
høje. De klogeste Kvinder hære dem derfor aldrig. De Kvinder, der
ikke kunne modstaa Modens Lokken, men dog forstaa dens Farlig-
hed, bære dem stærkt besatte med ensfarvet Stof som Fløjelskrave
og Ærmer. Kun de ganske tankeløse gribe dem begærligt, fordi de
tage sig saa godt ud i Butiksvinduet, og til Straf gaa de saa omkring
og se grimme ud, indtil Kjolen er slidt op.
Et Toilet sammensat af to hinanden stærkt modsatte Farver, naar
det da ikke er skabt med sikker Smag, og den ene Tone kun frem-
træder i Form af en Blomst eller af en smuk Baandsløjfe, hør kun
anbefales en slank Skikkelse. Ogsaa denne er det forbeholdt at hære
lyst Atlask, som de korte Figurer maa erstatte med mat Silke,
Crepe- eller Gazestotfer, der, fordi de ikke eje det stærke Glanslys,
der glimter over bleglilla, bleggrønt eller rosa Atlask, egne sig bedre
for fyldigere Former. Men disse ville altid tage sig smukkest ud i
mørke Toner, da sort, violet, marine eller brunt fremkalder en slank
Virkning. En lille Dame vil, saa underligt det end lyder, se bedst
ud i en mørkviolet eller sort Empirekjole med en lang Sløjfe hæftet
paa venstre Skulder og hængende til Kjolens Kant; tbi hendes Dragt
vil da kun eje lange Linier, og hvor stor Betydning dette har, for-
staas bedst, naar man gennemblader en gammel Kostumebog. Skønt
alle Figurer ere af samme Størrelse, ville dog de Skikkelser, der bære
Dragter fra 1780—1830, syne langt højere end de, der følge Moderne
1830—1880, hvor det overskaarne og det draperede spillede saa stor
en Rolle.
De stakkels Kvinder, der af Naturen ere bievne saa stedmoderligt
behandlede, at deres Skikkelse skæmmes af Skævhed eller anden
Legemsfejl, bør ikke forsøge paa at være moderne. Ved en kyndig
Syerskes Hjælp bør de skabe sig en net. og enkel Dragt, hvis Snit
VORT HJEM, II. Rd. 3. Afsnit. H

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 01:32:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free