Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gængse Klædedragt. Damers Paaklædning - Damers Kjoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 17. Rideskjorte.
derved vænnes til at bære den glatte og bekvemme Dragt, nødig om-
bytte den med en Klædedragt, som er belemret med Overkjole og
Garneringer — for ikke at tale om Krinoline og Tournure.
Ridedragten. Her til Lands bruges den engelske Ridedragt, og i disse
Aaringer er det Firmaerne Redfern og Burges i London, der angive Moden.
Hovedsagen ved Ridedragten er, som ved enhver Sportsdragt, at have saa lidt som
muligt af Baand, der kunne hemme Bevægelserne.
Inderst bæres en »combination« af vævet Silke, Bom-
uld eller Uld, helst med Strømperne sammenvævede
dermed, og over denne lange, stramme Klædesben-
klæder, som enten ere forsynede med en Ridestrop
eller ere syede til at gaa ned i høje Ridestøvler;
nogle foretrække dog vævede Uldtrikotbenklæder.
Kjolens Snit er noget afhængigt af Moden. Livet
blev forhen brugt saa stramtsiddende som muligt,
ganske uden Besætning, med stiv, opstaaende Flip, en
tæt Række Knapper foran og et lille Skød bagtil. Nu
bruges i England meget til Ridning en vid Sports-
trøje af samme Form som en Cykletrøje. Dog an-
vendes ogsaa tit en hvid Mansketskjorte med op-
staaende Flip og Halstørklæde (Fig. 17). Over denne
Skjorte, som naar til Livet, anvendes en dobbelt-
knappet Trøje, syt som en Herrefrakke i Halsen.
Den største Vanskelighed ligger i Nederdelens Snit.
Da Hornet paa Sadlen løfter det højre Ben, særlig
Knæet, i Vejret, maa der for at danne Knæ i Neder-
delen gøres flere Indsnit i denne, og den maa være
en halv Alen længere paa højreSide end paa venstre,
hvor Benet hænger glat ned med Støtte i Stigbøjlen. Nederdelen, der skal være
meget stramtsiddende og forsynet med Slids i venstre Side foran, bruges for Tiden
saa lang, at den lige dækker Foden.
Til Ridedragten hører en lavpullet, stiv Herre-Filthat, svarende til Kjolens Farve,
og lyse Handsker uden Kraver, saa at en Kant af de Lærreds Mansketter er synlig.
Høj Silkehat bruges ogsaa, dog mest til Kvadrilleridning i Manegen. Slør for An-
sigtet regnes ikke for fint, men kan ikke altid
undværes i vort blæsende Klima, og bæres da
stramtsiddende og saa lidt omfangsrigt som muligt.
Pelsværk og Smykker bruges aldrig, kun, om det
ønskes, et Læderarmbaand med Ur. Lommetørklæ-
det opbevares i Tasken paa Sadlen.
Cykledragten. Ligesom for Ridedragten er
det den første Betingelse for en klædelig Cykledragt,
at den er glat og stram. Hele Pynten maa ligge i
det gode Snit. Inderst bæres helst en ulden »com-
bination« eller en Uldtrøje og derover en linned
do. og .et Par Benklæder af samme Stof som Kjolen,
medmindre man da skulde foretrække at nøjes
med en ulden Trikot, hvad der i England er det
mest brugte. Benklæderne kunne enten sidde stramt
ned ad Læggen og slutte lige til Støvlerne, eller de
kunne blot i folderige Læg dække Knæet og da sup-
pleres med Gamasker. (Se Tegning til Spadsereben-
klæder.) Til denne som til alle’ Sportsdragter bæres
et lille, blødt Korset eller et »Rational-Livstykke«
(se Side 87).
Nederdelen, der er lidt kortere end en Spadsere-
dragt, glat, temmelig snæver og med Lomme i den
ene Sidesøm foran og Slidse i den anden. En Cykle-
dragt bør ikke lukkes bagtil. I Sidesømmene foi-
neden sys Stropper af bred Elastik*paa omtrent en
halv Alens Længde, og under Kørselen stikkes Fød-
derne gennem disse for at holde Kjolen nede.
Fig. 18. Cykledragt med Gamasker. Mange Damer have tit Hagl indsyt i Kjolekanten.
i i
VORT HJEM. II. Bd. 3. Afsnit. * *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
