Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gængse Klædedragt. Damers Paaklædning - Damers Kjoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 22. Gymnastikdragt. Fig. 23. Gymnastikdragt,
Gym nastikdragten. Hertil bruges den sædvanlige »combination«, korte Ben-
klæder samlede under Knæet (Fig. 22) (hvis man da ikke foretrækker Uldtrikot) og
en lantf Trøje til at knappe foran, med Ærmer, som oftest samlede om Haandleddet
med en Elastik (Fig. 23). Intet Korset. Sko uden Hæle eller med en Læderflæk.
En anden meget brugt Form er et lægget Skørt til Knæet
og en vid Bluse, svt til Skørtets Linning (Fig. 23). Dog
mene mange, at det er mest
praktisk at have de to Dele hver
for sig.
Det kgl. Centralinstitut for
Gymnastik i Stockholm paatænker
Indførelsen af Pludderbenklæder.
Denne Paaklædning er derfor sand-
synligvis bekvem, men man bør
altid erindre, at den stærkt frem-
hæver Hoftesværheden, som er det
mindst smukke ved den kvindelige
Legemsbygning.
Turistdragten. Til længere
Fodture bør Damer have en saa
let og bekvem Dragt som muligt,
inderst en ulden »combination« og
et »Bational-Livstykke«, ellers saa
lidt Undertøj som muligt. Til
Dragten hører Benklæder og en
meget fodfri ulden Nederdel, helt
uden Besætning og med løst
Bluseliv, solide Snørestøvler og
en let Straahat uden Slør eller Pynt. Dog maa man paa Snefjælde have et grønt
Slør for at beskytte Øjnene mod Skæret. En Trøje bindes til Ranslen. Den samme
Ransel bruges af mandlige og kvindelige Turister, kun med lidt Forskel i Størrelsen.
(Se Herrers Sportsdragt.) I Danmark spiller denne Dragt en meget lille Bolle; i Norge
derimod, hvor Damerne gøre lange Ture til Fods i Fjældene, er den meget brugt.
Badedragten. I vore Forhold, hvor Friluftsbadning ikke foregaar i Selskab
med Herrer, bruge de fleste Damer kun en »combination«, enten vævet eller syt af
Flonel eller Vadskestof, med Bælte og
korte Ærmer (Fig. 25). Uldstof vil altid
være det heldigste, da det ved Opstigningen
af Vandet virker mindst ubehageligt paa
Legemet. Til Badning bruges saa godt som
altid en Badehætte. Voksdugs Badehætter
ere ret uklædelige og tilbøjelige til at
klæbe sammen. Derimod kan anbefales
en Hætte af brunt Gummistof, der klem-
mer fast om Hovedet. Dog kan der let
rives et lille Hul i disse Hætter af en
Haarnaal, og naar de ikke ere helt vand-
tætte, ere de ubrugelige’.
Hjemmedragten. Medens alle
se omtrent ens ud paa Gaden, er
den Dragt, en Dame bærer i Hjem-
met, højst afhængig af dette Hjems
Beskaffenhed og ydre Ivaar. I tar-
veligere Huse, hvor Husmoderen efter endt Middag atter maa sætte
sig til Syningen eller den daglige Lektielæsning med Børnene, vil hun
i de fleste Tilfælde efter endt Bytur afføre sig sin pæne Spadseredragt
og tage en gammel Kjole paa. Damerne i rige Huse ville derimod,
naar de komme hjem, som oftest til Middag tage en lettere Kjole
paa, enten en ældre Selskabskjole eller en dertil særlig beregnet
/ T~X
f / •
For. Bag.
Fig. 24. Gymnastikdragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
