Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gængse Klædedragt. Damers Paaklædning - Pelsværk - Handsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overses eller forglemmes. Ved denne Proces udbankes af Haarene de deri lagte Æg
af Møl, som ved Hengemning ellers vilde udvikles til de hvide Larver, der gnave
Haarene af. Denne Udbankning maa være særdeles grundig, da det er ved selve
Haarroden, at Møllene lægge Æggene; efter Bankningen behøver man ikke at fore-
tage andet end at indsy eller indsvøbe Pelsværket i Linned, som Møllene aldrig
gennemtrænge, og at gemme det hen paa et tørt Sted; i Sommerens Løb maa det
et Par Gange tages frem og atter udbankes paa samme Maade.
Denne Behandling er langt sikrere end nok saa megen Nedsyltning i Kamfer,
Peber, Tobak, Naftalin o. s. v. Ere først Æggene i Pelsen, nytter det ikke at gemme
den hen med nok saa meget Kamfer; thi selv om de svangre Møl, der sværme rundt
om Sommeren, i første Øjeblik frastødes af den skarpe Lugt, vænne de sig hurtigt
til den og paabegynde deres Ødelæggelsesværk.
Særlig søgt af Møl er Skunks, Zobel, Nirts, Maar og Bæver, da disse Skindarter
med deres fine Bundhaar afgive en ypperlig Rede. Alle farvede Skind som Søløve,
farvet Bjørn, Astrakan, Thibet angribes mindre af Møl og behøve derfor ikke saa
stærk Udbankning.
Mange Steder paa Landet bruges det om Sommeren at ophænge Pelsværket paa
et vist Sted; men denne mindre appetitlige Opbevaringsmaade gaar mere og mere
af Brug. Soltørring hjælper ikke, hvorimod Gennemtræk er heldig.
HANDSKER.
Hvornaar man egentlig er begyndt
at bruge Handsker, vides ikke med Be-
stemthed. Grækerne og Romerne kendte
dem ikke, trods deres store Luksus i
Klædedragt, og det er først i det 14.
Aarhundrede, samtidig med at Ridderne
brugte deres pansrede Handsker, at de
syede Skindhandsker dukke op. Disse
vare ofte, særlig i det 16. Aarhundrede,
rigt broderede med Guld, men Formen var meget mindre bekvem
og tætsluttende end paa Nutidens Handsker.
Intet bidrager mere til at give Indtryk af et sirligt og velplejet Ydie
end smukke Handsker, og det kan roligt tilraades at anvende meie Luk-
sus paa denne Toiletgenstand end paa kostbare Fjer og Blomster og
anden Pynt. Hvem vil f. Eks. ikke indrømme, at selv den eleganteste
Dragt er uden Virkning, naar den føres frem sammen med smudsige
og knapløse Handsker? Nutildags fabrikeres Handsker en gros ved
Samvirken af Haand- og Maskinkraft, og deres Kvalitet beror kun
paa Skindet, idet Snittet er ens for dem alle. De gode, saakaldte
franske Handsker ere af Gedeskind, de simplere af Lammeskind, og
man kan vistnok tilraade som en god Økonomi at købe nogenlunde
dyre Handsker, især mørke til Gadebrug, da Skindet meget hurtigt
sprænges paa de billigste. Til Vinterbrug er det fornuftigst at gaa
med sorte franske eller spanske Handsker eller brune af det saa-
kaldte Dogskind, der alle ere meget solide. Velourshandsker ere
lækre, men ikke saa holdbare.
I vaadt Vejr, og naar man har mange Pakker at bære, er det
besparende at tage et Par vævede Handsker paa. Til Sommerbrug
VORT HJEM. II. Bd. 3. Afsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
