Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gængse Klædedragt. Damers Paaklædning - Mode og Økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maade, der svarer til ens Ydre. Hvad og hvem bestemmer Moden?
Hvem kan svare herpaa! Det er næsten altid henad Foraaret, at man
efter Vinterens Slud og Mørke trænger til noget frisk og nyt, en epoke-
gørende Farve, et originalt Snit, noget andet end det, man har set paa
saa længe. Men hvorfra kommer det saa, dette nye! Maaske ved en
Tilfældighed; maaske er det blot et Par Damer, der ubevidst køre gen-
nem Boulogneskoven med den Farve, hvorefter man uvilkaarlig har
sukket. Saa gælder det at fastslaa Faconen! Man gaar tilbage til Jour-
naler fra de Tider, hvor vedkommende Farve sidst var Mode; man
prøver sig frem, alle uden Undtagelse, i Saloner og Magasiner, indtil
Publikum selv fastslaar Aarets Mode ved at forlange just det, som
den og den Dame lige har baaret og gjort Lykke med. Og Moden
er der, sejrrig og eneherskende, indtil den atter forjages af noget
andet. Man kan lade haant derom, men det er dog paa alt dette,
at den i kulturhistorisk Henseende saa interessante »Klædedragtens
Historie« hviler, den, der har spillet saa stor en Rolle i alle Tiders
Kunst, og som ubetinget med Illustrationer burde være et fast Under-
visningsfag for Smaapiger til Udvikling af deres Blik og Skønhedssans.
Mere og mere har der i Tidernes Løb udviklet sig en stille Kamp
om Modeherredømmet mellem Frankrig og England; for Herredrag-
tens Vedkommende har England forlængst sejret, men ogsaa hvad
Damedragten angaar, er den engelske solide og enkle Maade at klæde
sig paa i Færd med at vinde Overhaand, særlig paa Grund af, at
det mere og mere om sig gribende Sports- og Friluftsliv har sit rette
Hjem i England, hvorfra det da er rimeligst at hente Mønstre og
Modeller. Desuden falder det os Nordboere naturligst at tage vore
Forbilleder fra Englænderne, som staa os nærmest i Temperament
og Legemsbygning. Den franske Smag for megen Pynt og lette Fan-
tasistoffer, der er opstaaet i et andet Klima og ved en anden Leve-
vis, er os i Grunden fremmed. Denne Smag bør man i hvert Fald
vogte sig stærkt for, naar man da ikke har mange Penge at anvende
paa sin Paaklædning, hvad jo de fleste ikke have.
Naar man gennemlæser alle de ovenstaaende Rubrikker og Afdelin-
ger handlende om en Dames Paaklædning, synes det unægtelig, som
Fordringerne ere store og den Opgave at klæde sig næsten uover-
kommelig, og sikkert er det, at det enten koster en Del Tid og Inter-
esse eller mange Penge at være smukt klædt. Heldigvis lader Tingen
sig dog indrette paa en lidt mindre indviklet Maade for dem, der
hverken have et Overmaal af Tid eller Penge at ofre. Den Dame,
der har en Livsgerning at passe og ikke har Raad eller Tid til at
have Morgendragt, Spadseredragt, Sportsdragt, Teagown, Hjemmekjole,
Aftendragt og hvad alle de skønne Sager hedde, kan roligt, uden i
nogen Maade at krænke den gode og dannede Smag, om Morgenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
