Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gængse Klædedragt. Damers Paaklædning - Mode og Økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvalitet, især for Overstykkers Vedkommende, der ofte ere af elendigt Tøj for de bil-
ligere Tings Vedkommende. Ikke engang en Prøve af Tøjet er til at blive klog af.
Bomulden kartes ofte i Fabrikkerne sammen med selve Uldtraaden, og der maa saa-
ledes et temmelig øvet Blik til at afgøre Stoffets rette Værdi, hvis ikke hele Rende-
garnstraaden er af Bomuld. Naar man vil undersøge, om et Stof er hel Uld, tages
en Traad deraf, denne antændes, og er den af Uld, flammer den stødvis og efter-
lader en haard Aske, der lugter omtrent som svedet Haar. Er den af Bomuld, bræn-
der den i en jævn Flamme, efterladende en Aske, som ingen Lugt giver fra sig.
Silke flammer ikke, men gløder sagte hen og bliver til en Aske med en sødlig, kvalm
Lugt. Det er altsaa nemt nok at prøve de uforfalskede Traade; det er først, naar
de ere indvævede med Bomuld, at Vanskeligheden kommer.
Stoffers Farveægthed. Alle Stoffer, som skulle bruges til Spadseredragter,
bør først prøves for at se, om Farven er ægte. Intet tager mere paa Farveægtheden
end Gadesnavs, da dette indeholder Ammoniak, og har man ikke fuld Tillid til den,
man handler med, bør man ved Stoffer, der ere udsatte for Stænk, saasom Tøj til
Kjolenederdele, Herrebenklæder, Stof til Drengehabitter o. lign. hælde et Par Draa-
ber Ammoniak paa en Prøve af Tøjet, og naar det ikke er farveægte, fremkommer der
da straks en lys Plet. Hvis denne ikke ved Tørringen helt forsvinder, bør det fra-
raades at købe Tøjet. Med Hens3rn til Sol og Vind prøver man bedst Stoffet med
Saltsyre, godt fortyndet med Vand. Er Farven ikke solægte, bliver Stedet, hvor
Draaben faldt, rustrødt.
Vadskestoffers Farveægthed maa selvfølgelig ransages ved Vadskning af en Prøve.
De gennemvævede mønstrede Stoffer lade sig altid bedre vadske end de billige tryk-
kede Sirtser, der dog tit kunne være mærkelig farveægte og vise sig meget holdbare
ved Vadskning i Galdesæbe. Af Bomuldstøjer ere marineblaat og højrødt mest vadske-
ægte, grønt og violet ere vanskeligere. I det hele kan det siges, at de rene, høje Far-
ver bedre lade sig vadske end Mellemfarverne.
Kemisk Rensning. Man hører ofte udtalt, at alle Stoffer kunne blive som nye
ved kemisk Rensning, men hvis man gør Forsøget, vil man temmelig hurtigt komme
til den Erfaring, at Loftet kun holder Stik over for Stoffer af ren Uld eller Uld
ivævet med lidt Silke. En Silkekjole eller en Dragt af Fantasistof bliver ganske vist
fuldkommen ren ved kemisk Behandling, men den bliver tillige saa tynd og slatten,
at man nærmest fortryder de udgivne Penge, hvad man derimod ikke gør, naar man
har ladet en Genstand af ren Uld rense. Den bliver omtrent som ny.
Farvning. Man kan omtrent sige det samme om Farvning. Enhver kender vist
af Erfaring den Skuffelse, man føler ved at faa en farvet Silkekjole hjem fra Farve-
riet. Den var tyk og svær, da man sendte den bort, og den kommer tynd og blank
tilbage, saa at man næsten altid ender med at anvende den til Foer af en Nederdel
eller til et Skørt, som kan blive meget smukt af en l y s Silkekjole, der er farvet.
Man kan derimod have udmærket Nytte af en farvet ulden Kjole, der rigelig kan
lønne Udgiften og Besværet ved Opsprætning, Farvning og Omsyning. Enkelte Far-
verier bekendtgøre, at Klædningsst3r
kkerne ikke behøve at opsprættes. Dette skal
man dog ikke ubetinget lade sig lokke af; man vil næsten altid se, at Faconen har
tabt sig, og at Traadene i Syningen ere bievne lyse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
