Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplinger. Vifter. Juveler. Af Sofie Holten - Juveler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ner endnu ere de kostbareste af alle Smykker, og at en Kroning er
en Verdensbegivenhed, og selv om det er gaaet af Brug i de fleste
Lande, at ikke-kongelige Personer gaa med Kroner, saa overholder
det konservative England endnu gammel Hævd og Skik, saa Baro-
nerne ved Kongekroningen møde med deres Kroner paa Hovedet.
Mændenes Ordener, især dem de bære om Halsen, tør man vel og-
saa betragte som Rudiment fra svundne Tiders mindre beherskede
Trang til at smykke sig, selv om de efterhaanden paa Grund af deres
særlige Betydning kun rent kulturelt kunne ses fra dette Synspunkt.
Det er værd at lægge Mærke til, at græske Kvinder i Modsætning
til de dem omboende orientalske Folk ansaa det at bruge Smykker
af Diamanter og Rubiner for barbarisk; de vare i det liele overor-
dentlig varsomme med at bruge Smykker — og oftest kun hvor der
var tvingende Nødvendighed for Anvendelsen af et Lukke. De mere
pragtelskende Romerinder lode sig ikke nøje med saa lidt, baade Fingre
og Arme dækkedes med kostbare Ringe, og de etruskiske Kvinder lode
ikke deres sydlige Søstre stort efter; deres dejlige Smykker ere vel nok
dem, der staa vore egne gamle Oldtidssmykker nærmest, og de ere
som disse ogsaa bievne optagne og eftergjorte i vor Tid.
Et stilfuldt Smykke er et Ornament til en Kvindedragt, som ingen
kan være blind for, og en Festdragt prydet med skønne Ædelstene
frembringer et Spil af Lys og Farvevirkninger, som man ikke finder
andetsteds. Det er ikke tilfældigt, at Verdens største Kolorist Rem-
brandt havde saa stor Kærlighed til at male Ædelstene, Perler og
skønne Smykker, ja man føler ligefrem i hans Billeder, at han har
lært noget i Lysvirkningen af de straalende Ædelstene.
De Smvkker, som de heste af os bære, ere, som næsten alt andet
i vor Tid, forarbejdede paa Maskine; den skelner ikke mellem godt
og ondt og sluger med lige Færdighed ædle som uædle Metaller. I
Paris, Wien, London og Birmingham findes de største Smykke-
fabrikker; endogsaa i de saakaldte liaandgjorte Smykker lader Guld-
smeden alt, hvad der kan, udføre paa Maskine og sætter kun selv
Stykkerne sammen: Brocher, Armbaand, Haarnaale og alle Guld-
kæder fabrikeres i Hundredvis, ikke at tale om de mange Spænder,
der i tarvelige og kostbare Eksemplarer efterhaanden opstaa som en
Følge af den tarvelige Dragt, der snart synes at blive en Arbejds-
uniform: Bluse og Skørt, der udelukker Anvendelsen af Smykker
undtagen netop i Bæltespændet (se Fig. 1) og Knapper.
Det er værd at lægge Mærke til, at i de Perioder, livoi Di agten
bliver hel enkel, der maa Smykkerne gerne følge med i den Smag;
de strenge Linier taale ikke at brydes af meningsløse Kruseduller.
Som bekendt ere de fleste Guldsmykker, vi bruge her til Lands, mærkede fra 14
til 18 Karat; ægte Guld = 24 Karat. Ved Emaillearbejder er der to forskellige Frem-
gangsmaader, den ene bestaar i, at man i Metallets Solv- eller Guldoverflade laver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
