Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplinger. Vifter. Juveler. Af Sofie Holten - Juveler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
poor og mange andre Steder ere Millioner af de Stene, som nu bæres
Jorden over, fundne; men ogsaa i Brasilien, Sydafrika og Borneo har
man fundet udmærkede Diamanter, og særlig de brasilianske ere i
vor Tid lige saa højt ansete som de indiske. Diamanten er, som vel
kendt, den eneste Ædelsten, der kan brænde; men den er til Gengæld
den haardeste og den stærkest lysende af alle Stene. Man taler om
Diamanter af det reneste Vand (first Water), og de klareste ere da
ogsaa de kostbareste; men man har ogsaa Diamanter, hvis Skær fal-
der i blaat, gult, rosa og grønt, ja endog i graat og brunligt, og blandt
disse ere henholdsvis de blaa, rosa og grønne de mest eftertragtede.
I usleben Tilstand bruges de ikke i europæiske Smykker; de slibes
i Facetter og benævnes da efter Slibningens Karakter: Brillant eller
Rose. En Brillant er en Sten slebet med 66 Facetter efter ganske be-
stemte geometriske Regler, den er facetteret baade paa Over- og Un-
derfladen, den øverste er den fladeste, og Facetterne samle sig der
om en glatsleben Flade, hvorimod Underfladen altid er sleben spids
nedadløbende, endende i en ganske lille Flade. En Rose er derimod
kun sleben i Facetter paa Overfladen, hvad Franskmændene kalde
en dentelle, medens Underfladen forbliver plan; den sidste egner sig
derfor kun til at indsættes i lukkede Indfatninger, hvor kun den
slebne Side af Stenen ses, hvorimod Brillanten kun fastholdes af Ind-
fatningen i Kanten, hvor Over- og Underfladens Facetter mødes;
denne Indfatning benævnes d jour (se Farvepladen: et Armbaand
med Brillanter), fordi Stenen er synlig fra begge Sider. Der hører
stor Kunst til at indsætte en Sten, saa alle dens Facetter komme til
at lyse i deres fulde Styrke, og her er da for en Gangs Skyld Ma-
skinen bandlyst; thi kun den øvede Juvelerers Øjne og Fingre for-
maa at løse denne Opgave.
De største Diamantsliberier findes i Amsterdam, hvor portugisiske Jøder gennem
flere Aarhundreder have udført dette Arbejde; men ogsaa i London er der Sliberier,
dog mest for mindre Stene. Opfindelsen at slibe dem i deres eget Støv skyldes en
Belgier 1476.
Rubinen varierer i en Række af røde Farver og er en meget højt
anset Juvel; i særlig store og fejlfri Eksemplarer overstiger dens Pris
endog Brillantens.
Prisen paa ægte Stene er meget variabel efter de forskellige Steder, hvor man
køber dem ; men omtrentlig kan man sige, at en Brillant paa 1 Karat koster c. 600
Kr. og en Rubin af samme Vægt 500 Kr. I England vil Prisen for Rubiner være
betydelig højere. Prisen for 1 Karat Smaragder i smukke, fejlfri Eksemplarer, er, da
denne Sten er meget lettere, betydelig højere: 1j16 Karats Sten c. 600 Kr., og en smuk
Safir paa 1 Karat c. 1800 Kr., hvorimod mindre Stene sælges langt billigere: 1 Karat
smaa Safirer saaledes kun c. 200 Kr., 1 ægte orientalsk Perle paa 1 Karat 180 Kr.,
norske Perler paa 1 Karat c. 60 Kr. Prisen stiger selvfølgelig baade for Stene og
Perler efter Størrelsen, da Eksemplarerne derved ikke alene blive smukkere men
ogsaa sjældnere.
Safiren har en dejlig dybblaa Farve, og særlig fra Ceylon komme
de værdifuldeste Eksemplarer. Allerede Romerne anvendte meget
Safiren i deres Smykker, slebne en cabochon glat hvælvede, og i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
