Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herrers Paaklædning. Af Løjtnant Henry Gad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man er, men vil man f. Eks. sidde i 1ste Parket i det kongelige Teater,
har man en vis Forpligtelse til at bære en nogenledes festlig Paa-
klædning, helst Kjole eller den saakaldte »Smoking« med sort Slips.
Ved Festforestillinger Kjole og hvidt Slips. I andre Teatre kan Teater-
dragten sættes lig Visitdragten.
Selskabsdragt. Den egentlige Selskabsdragt er sort Kjole, sorte
Benklæder, sort eller hvid Vest (det sidste er det eleganteste), hvidt
Slips og Chapeau-bas. Hertil bære dekorerede Herrer Miniaturordener;
er det ikke nogen særlig festlig Anledning, er det dog ofte kun danske
Ordener, der bæres. Denne Dragt benyttes ogsaa ved kongelige Audien-
ser, større Middage, Baller og lign. Til mindre Middage bæres samme
Dragt med sort Slips og Ordensbaand; her kan dog i Stedet for Kjole
anvendes »Smoking« (særlig hvis der ikke er Damer med). Endelig
benyttes Visitdragt ved smaa intime Middage. I store Huse eie Hei-
rerne klædte i Kjole eller »Smoking« med sort Slips \ed Middags-
bordet til daglig. Til Kjole kræves altid udskaaren Vest, hvilken
aldrig kan benyttes til Frakke lige saa lidt som hvidt Slips.
Til Selskabelighed paa Landsteder om Sommeren, hvor man skal
tage tidlig hjemmefra og maaske spadsere, er Visitdragt at foretrække,
da Kjole ikke tager sig ud før Middagen. Det samme er Tilfældet
ved Formiddagshøjtideligheder — Modtagelser, Indvielser o. s. v., hvor
Frakke og høj Hat for civilklædte Herrer maa anses for det mest
passende, ihvorvel man ved slige Festligheder kun alt for ofte ser
kjoleklædte og hvidslipsede Honoratiores. I England, Herremodernes
rette Hjemsted, betragtes Kjolen som umulig før Middagsbordet, og
det var ønskeligt, om denne Opfattelse, der i høj Grad vidner om
god Smag, ogsaa vilde gøre sig gældende her til Lands.
Hatte. I det foregaaende ere de Hovedbeklædninger omtalte, som
høre til de forskellige Dragter; her skal derfor kun i al Almindelig-
hed bemærkes, at foruden at følge de ret foranderlige Moder i Hattes
Facon, maa man ogsaa tage Hensyn til, hvad der passer til ens eget
Ydre. Smaa Herrer maa saaledes ikke gaa med for brede Hatte,
hvorimod disse ere klædelige, naar man er høj, de egne sig ogsaa
bedre til langagtige end til runde Ansigter. Høj Hat klæder de fleste.
Til at medtage paa Rejser ere naturligvis bløde Hatte al anbefale, da
de ikke kræve Futteral.
Paraplyer. Naar man bærer liøj Hat, der ikke kan taale Regn, ei det i et saa
ustadigt Klima som vort nødvendigt at gaa med Paraply. En ny, godt sammenrullet
Silkeparaply er ogsaa et ret elegant Appendiks til en Herres Spadseredragt. En Pa-
raply af det saakaldte Gloria ser ganske godt ud, men lader sig ikke saa elegant
sammenrulle, — men den er baade billigere og varigere end en Silkeparaply. Der
haves nu ogsaa forskellige andre gode silkelignende Stoffer til Paraplyovertræk.
Stokke. De fleste Herrer sætte stor Pris paa at gaa med Stok og kunne ofte
omfatte en bestemt Stok med Forkærlighed. Til Promenadebrug anvendes Stokke med
Sølvknap, Sølvbeslag o. s. v., men til Turistbrug er det heldigere at have solidere
Stokke af Hassel eller Tjørn med rundede Haandtag, der falde godt i Haanden. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
