- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:2 Klædedragten /
190

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skønhedspleje - Føddernes Pleje - Fedme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stærk Sved, at tage mange Bade, der helst maa være lunkne. Der-
paa indpudrer man sig godt med pulveriseret Hvedestivelse, som kan
tilsættes med Violrod. Efter en amerikansk Opskrift anbefales det
før Indpudringen at vadske sig, særlig i Armhulerne, med følgende
Blanding:
M id d e l m o d S v e d lu g t.
Garvesyre.......................................................................... 4 Gram
Eau de Cologne............................................................. 180 —
Da Svedlugt især opstaar i Armhulerne, maa dette Sted ofte sæbe-
vadskes og pudres, og naturligvis vil en hyppig Skiften af Linned
og Uldtøj være nødvendig.
FEDME.
Det alt for udprægede Embonpoint, der ofte viser sig i Livets
Midte, udvikles, fraset medfødt Disposition og Arvelighed, ved for
rigelig Drikken og Spisen, særlig af Chokolade og Bagværk, for lidt
Bevægelse og for megen Søvn og Sengeliggen. Det bedste, man kan
anbefale som Forebyggelsesmiddel, er et virksomt og arbejdsomt Liv,
al Slags Legemsøvelser og Badning, og dernæst en streng Diæt, som
nøje maa følges, men helst bør foreskrives af en Læge, der kender
den enkeltes Konstitution, da der gives dem, for hvem det vilde være
skæbnesvangert at miste Huldet.
Almindelige Regler for en afmagrende Diæt kunne angives saa-
ledes: Kødsuppe (Bouillon), Fisk og Østers kan tilstedes, ligesom ma-
ger Skinke, magert Okse-, Kalve- og Lammekød, tørt Fjerkræ og Vildt,
alt uden Sauce. Æg ere ogsaa udmærkede, og af Grøntsager kunne
mange Arter nydes, saasom Asparges, Blomkaal, Løg, Sellerier, Spinat,
Tomater, Radiser og Salat. Af Brød og Melspiser saa lidt som mu-
ligt; Brødet maa være ristet eller helst Glutenbrød. Som Dessert
Frugter, der ikke ere for vandholdige. Til Maden drikkes intet, og
imellem Maaltiderne lidt Rødvin og Citronlimonade, samt The og
Kaffe uden Sukker og Fløde.
Forbudte Levnedsmidler: Flæsk, Gæs og Ænder, sød Mælk, Fløde,
Chokolade, Fedt, Smør, Sardiner, Fars og Postejer, Hummer og Rejer,
Laks og Aal, Trøfler, Champignons, Makkaroni, Kartofler, Bønner og
Majs; alle Saucer, som ere tilberedte med Mel; Fisk stegt i Smør og
Mel samt alle Arter af Kager og søde Buddinger, Konfekt og Sylte-
tøjer, Likører, 01, Spiritus og hede Vine.
Mellem Maaltiderne maa intet spises, og heller ikke drikkes før
meget. Hvis man, naar man om Sommeren er tørstig, kan vænne
sig til at indtage et Glas Limonade i Theskefulde, vil man nyde langt
mindre deraf end ved at drikke det, da Tørsten meget ofte kun kom-
mer fra en Tørhedsfornemmelse i Struben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 01:32:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-2/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free