Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skønhedspleje - Magerhed - Hovedpine - Vellugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raades som appetitvækkende. En i den senere Tid meget brugt Jern-
likør tilberedes saaledes:
Oxyd. ferricum sacchorat.......................................... 140 Gram
Eddikeæter....................................................................... 1 —
Kaneltinktur................................................................... 2 —
Pom m erans..................................................................... 10 —
Sprit.................................................................................... 11/4. Pægl
Jernpulveret opløses i 2 Potter kogende Vand sammen med */4 Pd. stødt hvidt
Sukker. Naar det er blevet koldt, tilsættes Flaskens Indhold. Til voksne en Snaps,
til Børn en Theskefuld 3 Gange daglig — altid under Maaltiderne.
Det er ogsaa et godt Middel tre Gange daglig at tage en Spiseske-
fuld Torskelevertran efter Maaltiderne og med enkelte Dages Ophør.
1
HOVEDPINE.
Man vil maaske sige, at Hovedpine intet har at gøre med Skønhedspleje, men da
nervøse Hovedsmerter mere end noget andet give et træt og slapt Udtryk og mørke
Rande omkring Øjnene, foruden at de berøve Blikket al Glans, kan det maaske dog
i dette Afsnit være paa sin Plads fra et Lægmandssynspunkt at give et Par Vink
angaaende denne Plage.
En anset Læge har sagt: »Den Hovedpine, man faar, mens man er oppe, skal
man gaa i Seng med, og den, man faar i Sengen, skal man staa op med«. Man vil
vist i Regelen staa sig ved at følge dette Raad og samtidig sørge for, at Fordøjelsen
er i Orden.
De mange Midler, der gives mod nervøs Hovedpine, saasom Antifebrin, Antipyrin,
Salipyrin, Kinin, Salicyl, Migrainin, og hvad de alle hedde, kunne maaske hjælpe et
Par Gange, men dels skal man være lidt forsigtig med Brugen af dem, og dels vil
man hurtigt gøre den Erfaring, at de nærmest ere gode som foreb3r
ggende Midler.
Har man til sent paa Natten opholdt sig i ophedet, tilrøget Luft, eller har man
udført et nerveanstrengende Arbejde, f. Eks. af kunstnerisk Art, og føler paa sig, at
en Hovedpine er i Anmarch, kan man maaske forebygge den ved, idet man gaar til
Ro, at tage lidt Antifebrin eller andet efter sin Læges Opskrift; men er først Hoved-
pinen brudt ud, vil Medicinen næppe forjage den, og er den saa slem, at den med-
fører Opkastning eller total Appetitløshed, maa man heller lægge sig til Sengs i et
køligt Værelse og saaledes søge at faa Bugt med den. Hvis absolut Ro ikke er fyldest-
gørende, kunne enten kolde eller meget hede, idelig skiftede vaade Omslag paa Pan-
den hjælpe paa Ildebefindendet. Saa snart man mærker, det er i Aftagende, bør man
tage lidt kraftig Næring til sig, saasom Bouillon med Æg eller lidt koldt Kød sam-
men med et Glas Vin eller en Spiseskefuld Cognak, og kan man nyde dette, vil Til-
standen hurtigt bedre sig. Er Hovedpinen ikke saa alvorlig, vil Massage paa Hovedet
eller stærk Gnidning i Nakken med Toileteddike eller Eau de Cologne undertiden
dulme noget. Mange bruge at tage et meget varmt Fodbad med Salt og Sennep i.
Alle disse Ting ere imidlertid kun heldbringende for den enkelte Gang; men vil
man virkelig modarbejde sin 1 ilbøjelighed til Hovedpine, maa man søge Helbredelsen
i god Hygieine og i et roligere Liv, efter maaske først hos en Øjenspecialist at have
ladet sine Øjne efterse, da Hovedpine ofte stammer fra overanstrengte Øjne, der
trænge til Briller. Hovedpine kan ogsaa have sin Grund i Næselidelser.
De store Byers Liv, opfyldt af bestandigt Hastværk, anstrengt Hjernearbejde og
Adspredelser i ophedet Luft, giver alt sammen Tilbøjelighed til nervøs Hovedpine.
Man kan ganske vist ikke udslette Viljeanstrengelse, Angst og Uro af LiveL og endnu
mindre Arbejdet med Hjernen; men man kan i det mindste modarbejde disse nerve-
pirrende Paavirkninger ved at give Afkald paa enkelte Adspredelser og ved^ at hærde
sit Legeme og sin Aand ved fornuftig Levemaade, megen Badning og stadigt Ophold
i god Luft.
VELLUGT.
Den første Art Vellugt, som kendtes i Oldtiden, frembragtes ved Forbrænding af
aromatiske Træsorter og Harpiks, hvorved Ordet Parfumer er opstaaet gennem det
latinske p e r f u m u m (ved Røg). Vellugtende Sager have lige siden den Tid spillet en
stor Rolle og anvendes nu mere end nogen Sinde, idet de utallige Maader, hvorpaa de
frembringes, ofte paa store Fabrikker, liave udspredt dem over den allerstørste Del
af Befolkningen. Fin Vellugt er behagelig og velgørende; men intensivt duftende Es-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
