Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haandarbejde i Fortid og Nutid. Af Fru Charlotte Klein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vende vi os mod Fortiden og betragte de store Haandarbejds-
grupper, som vi gennem flittige Samlere, Museer og Udstillinger have
faaet Kendskab til, da finde vi — Mumiestofferne undtagne — maaske
i Danmark de ældste opbevarede Haandarbejder i Verden*). Det er
nogle Mandsdragter og en Kvindedragt fra c. 1000 Aar f. Kr. De ere be-
skrevne af Dr. S. Muller i »Vor Oldtid« 1897. Man kan paa disse mærk-
værdige Dragter (Fig. 1—6) saavel af Mandens Kappe som af Kvindens
Skørt se, at man har benyttet sig af ret brede Haandvæve. Det 1Alen
20 Tommer lange Kvindeskørt har Æg baade foroven og forneden
og har altsaa kun een Sammensyning i Vidden. Som Moden for
Tiden er, kunde det ejen-
dommelige Snit, som Kjo-
lelivet har, godt benyttes
til Selskabsdragt for gan-
ske unge Piger. Det bur-
de da dekoreres som Ori-
ginalen med 2 Rækker
spredte Knaphulsting
omkring Halsudsnittet
og det halvlange Ærme,
syet med tyk, snoreagtig
Traad eller Silke, saa de
/
— som paa Originalen —
virke som en lille Bort.
Kvindens Net (Fig. 3), der
hverken er vævet, hæklet,
fileret, syet eller strikket,
blev i 1888 nøjagtig efter-
lavet af Fru Rump f.
Godskesen. Et Fotografi
af Fremgangsmaaden var
paa Kvindernes Udstil-
ling. Huerne, der høre til Mandsdragten, ere af Stof og besatte ganske
tæt med frit knyttede Knuder, hvad der uvilkaarlig leder Tanken hen
paa de i den senere Ornamentik forekommende indviklede Slyngninger.
Det næstældste kendte Stykke Haandarbejde er i Eremitagen i
St. Petersborg, et græsk Tæppe med mytologiske Fremstillinger, fun-
det i en sydrussisk Grav fra det 3die eller 4de Aarhundrede f. Kr.
Saa er der i germanisk Museum i Niirnberg og i Valeriakirken
i Sitten i Svejts Fragmenter af romerske Stoffer, der dog ikke ere
lette at datere.
*) Naar Kina med sin gamle Kultur engang bliver undersøgt, vil man mulig dei
finde endnu ældre Haandarbejder.
Fig. 3. Nettets Forarbejdelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
