Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Hvidsyning. Af Frøken Nanna Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redet til sidst med et Par Sting i hver Rude, for saa vidt det ikke
var besørget paa Vejen frem og tilbage mellem Rækkerne.
Mønstrene ere enten geometriske Figurer, som Ruder, Stjerner,
Kors, eller strengt stiliserede Dyr og Planter, der altid staa symme-
trisk. De have hjemme i Renæssancen; i Hans Sibmachers »Stick
und Spitzen-Musterbuch« udgivet 1597 (optrykt 1877) kan man se For-
billederne til ad-
skillige af dem.
Som afslut-
tende mindre
Bort bruger Ud-
trækssyningen i
det højeste en
Stikning, men
den staar ofte
ganske alene.
Smalle Mellem-
værk med Hul-
søm forekomme
dog ved samme
Tid; Stoppehul-
søm syet med
Stoppesting — i
to skraat for
hinanden stille-
de Rækker kal-
des den Skak-
sgning — kom-
mer senere til og
er Hovedborter-
nes uadskillelige
Ledsager paa alle
Hvidsyningens
følgende Udvik-
lingstrin.
I Begyndelsen af dette Aarhundrede, ved 1810—15, forandres Ud-
trækssyningen derhen, at den indskrænker sig til at optræde i Partier
(Fig. 3). Traadene udtrækkes nu ikke længere over hele Bortens
Bredde, men kun hvor Figurer skulle fremstilles. Det sker da paa
den Maade, at der inden for disse stolpes og kastes forsvarligt over
de trinvis afsluttede Kanter, medens Stoppesting dække Dele af Møn-
steret med det Formaal at lade Konturen træde tydeligt frem ved en
Række klare Ruder. Hvor geometriske Mønstre anvendes, er Tøjet
VORT HJEM. III. Bd. 1. Afsnit. 3
Fig’. 6. Kniplingssyning’ indsat i Lærred. Haandklæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
