Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Hvidsyning. Af Frøken Nanna Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ramme. Paa Falster var det indtil Halvtredserne Pigernes Søndags-
fornøjelse at sysle med dette lette og behagelige Arbejde. Hvidsyningen
paa Falster, omfattende Lagener, Skjorter, Haandklæder og det til Kvin-
dernes Nationaldragt hørende Lærredstørklæde, udgør en særlig Gruppe.
Mønsteret tegnedes paa efter et udklippet Papirsmønster med en
Blyant eller en tilspidset Pind dyppet i Blaanelse. Stilkene syedes
først med Forstingene, et snoreagtigt Kontursting, dette kaldtes at snore
Tøjet. Blomsterne mærkedes af ved Prikker og syedes fra Midten ud
efter i Omgange. Bladene udførtes med tæt Syning, men tegnedes
ikke. Grundene ere to Slags, som ligge oven paa Stoffet, og hele Ar-
bejdet kaldtes at sy paa helt (Lærred) (Fig. 8); alt er tæt undtagen
de smaaprenede Huller. Stoppesyning med et lille Sting paa Midten
ses ogsaa her, men har dog fun-
det sin største Udbredelse paa Lyø,
hvor den har Navn efter de Hul-
ler, dens Mønster opviser, lige fra
et til ni, og løbe disse i en lang
Siksak efter hinanden, kaldes den
Søm den hundredeluilles. Foruden
denne Slags brugtes ogsaa sirligt
kastede Hulsømme paa Lagenerne,
hvis brede Sømme vare bedæk-
kede med tæt Tællesyning i Stjerne-
eller Timeglaskædegang. Denne er
ældst og kaldes »den danske Sy-
ning« til Forskel fra den nyere,
for en fyrretyve Aar siden ind-
førte »franske Syning«, som siden
med Forkærlighed benyttes. En Dame har lært Pigerne dette Broderi,
og man ser her for sine Øjne et Eksempel paa, hvorledes en ny Me-
tode vinder Indpas og efterhaanden fortrænger den gamle. Nogle
Lagener pyntes med et stort Hjørnebroderi, en halv Alen i Diameter,
syet med rødt og blaat Navnegarn i Korssting; som Yndlingsmotiver
kunne nævnes: »Klokketræet«, »det forbudne Træ« med eller uden
Adam og Eva ved Siderne og »Hjertelaurbærkrans« med Navn og
Aarstal i Midten.
Kendskabet til at flette Trender, »binde Træd«, som de kalde det,
lever endnu paa Lyø. Dette Flettearbejde udføres af de sidste Ender
af Rendegarnet, som ikke kunde væves helt op og som man lod sidde
ved Lærredet, naar det toges af Væven. Man fæstede Tøjet foran sig
paa Knæet, sammentrillede to å tre Traade mellem Hænderne og
flettede regelbundne Mønstre, som hvert havde sit betegnende Navn,
saasom: Stolpetræ, Skraatræ, Hjul og Edderkop (Fig. 9).
Fig’. 11. Skaarkens. Korsklæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
