- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:1 Haandarbejde /
26

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstbroderi. Af Frøken Elise Konstantin-Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

falder nedefter. Man lægger et Stykke klart, hvidt Kalkerpapir over
Tegningen og aftegner den omhyggeligt derpaa. Den færdige Kalkering
vendes nu om, og Stregerne eftergaas paa Bagsiden med et velspidset
Stykke Kridt. Den kridtede Kalkering kan nu aftrykkes paa Stoffet
og optegnes ved Hjælp af en Ridsefjeder og hvid Tegnefarve, som
faas hos forskellige Kunsthandlere. Bliver Farven for tør, kan den
fortyndes med Tegnefernis, som kan faas sammesteds. Til lyse Stoffer
anvendes henholdsvis Tegnekul og Tusch.
Zefyrgarnet maa flækkes for at kunne trækkes igennem Klædet;
undertiden kan det være heldigt at firdele Traaden, dog vil den Ar-
bejder, der forfalder til alt for udstrakt Brug af den firdelte Traad,
let give sit Arbejde et noget for smaaligt og gnidret Præg. Naalen
maa være langøjet og spids, altsaa en meget fin Stoppenaal eller spids
Kanevasnaal. Stingene kaldes — ikke meget træffende — »Kontur-
sting«, ret lange Sting, hvoraf ethvert begynder midt for det fore-
gaaende, en Art Sting, som tillader den største Frihed. Allerede ved
den forskellige Retning, man giver dem, ved at lægge dem til højre
eller til venstre for hinanden, kan der virkes formende. Det færdige
Broderi maa forsigtigt presses paa Bagsiden med et varmt Strygejern.
At anvende Silke sammen med Uldgarnet er i Regelen højst uhel-
digt. Det kan dog i enkelte Tilfælde virke fornøjeligt, hvor Silken
sættes i for at fremstille et helt andet Stof end det ved Uldgarnet
efterlignede, f. Eks. Øjet af et Dyr, hvis lodne Skind eller Fjerdragt
er fremstillet ved Uldgarnet.
Kunstbroderi bør. helst anvendes paa Genstande, som frembyde
en lodret Flade, f. Eks. Avisbaand eller Mapper, som hænge paa
Væggen, Vægtæpper og lign. Den smukkeste og naturligste Plads
dertil, som en dansk Dagligstue frembyder, er dog sikkert Kakkelovns-
skærmen. Det følger af sig selv, at Broderiet ikke maa udsættes for
Solen.
Paalægning. En overraskende smuk Virkning kan frembringes
ved Paalægning af Klæde paa Klæde (eller andre Stoffer).
Paalægning kan foregaa paa flere Maader.
Har man for sig et Mønster, hvor to Grundfarver ere omtrent
ligelig fordelte over hele Fladen, kan man lægge de to Stykker Stof
over hinanden og bogstaveligt brodere dem sammen. Mønsteret af-
tegnes paa det øverste Lag, som omhyggeligt ries til det underste.
Under Broderingen maa man nu passe at stikke igennem begge Lag,
saa at de sys sammen i Tegningens Linie. Derefter bortklippes det
øverste Lag i Mellemrummene mellem Mønsterets Figurer, saa at
den underliggende Grundfarve træder frem.
Se Farvepladen. Avisbaandet med Hejrer kan lade sig udføre paa den oven-
beskrevne Maade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 02:40:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free