Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstbroderi. Af Frøken Elise Konstantin-Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Hynder paa Bænke, til Stolesæder, Puder, Sofarygge, til Borter paa svære
Portierer eller Gardiner, til Slumretæpper, Vogntæpper o. s. v., ville de forskellige
Arter af Paalægning kunne anvendes med mangfoldig Variation efter den foreliggende
Opgave. Se Farvepladen: De to ornamentale Puder af Th. B., saavel som den aflange
Pude med Svaner ere hver paa sin Maade egnede til at udføres med Paalægning.
Silke. Broderi af Silke paa Silke egner sig til at dyrkes som Kunst.
Men dertil kræves paa Grund af Stoffets Art, dets Elegance og Fast-
hed, en langt større Haandfærdighed end ved Behandlingen af Uld-
garn. Den tekniske Haandsikkerhed forudsat, kan der med enklere
Midler naas et langt pragtfuldere Resultat. — Se paa Museerne Japane-
sernes Kunstværker af Silkebroderi, som udvise en Haandfærdighed,
der maa forekomme os Europæere halv eventyrlig. Saadanne For-
billeder virke paa een Gang nedslaaende og opmuntrende. Selv et
helt Livs udholdende Arbejde vilde næppe sætte en Europæer i Stand
til at udrette noget lignende; men dog turde Eksemplet vise os, at
det er Umagen værd at anvende Tid og Flid paa et saa taknemligt
Materiale.
Som Husflid i Hjemmets Tjeneste vil Broderi af Silke paa for-
skellige Stoffer altid være tiltrækkende. Silkens forførende Egenskaber
gøre, at vi let gribe efter den for at udsmykke de tusind Smaating,
som omgive os i vor Dagligstue, og som vi ønske at gøre behagelige
for Øjet: Bordtæpper, Smaatæpper til Sykurve og lign., Bakker, Smaa-
duge, Arbejdstasker, Mapper, Puder, Borter til Gardiner og Portierer
o. s. v. Men lad os huske, at Silkebroderiet er ikke nær saa stærkt
som Uldgarnsbroderiet. Det bør derfor ikke anvendes til Stolesæder,
Stolerygge og lign.
Paa Bordet — som Bordtæppe, Bordløber, Lysdug eller Lampe-
bakke — har Silkebroderiet maaske sin smukkeste Plads.
De tidligere saa meget anvendte Lysduge i hvidt Broderi virke
afstikkende i en Stue, som i øvrigt er iklædt mørke Vinterfarver. Det
grelt hvide kan undgaas og det lysende paa en harmonisk Maade
opnaas, hvis man til sin Lysdug vælger f. Eks. cremefarvet Klæde
med en Silkebort i lyse Farver. Eller om man vælger en mørkere
Bundfarve, afpasset efter Bordtæppets eller Bordets Farve, overbro-
derer man Stoffet rigeligt med Silke, f. Eks. ved en bred Bort udført
med Kontursting, som afvekslende kan dække Grunden helt og føre
de fineste Linier hen over den. Det kan være smukt at holde Borten
helt ensfarvet. Silken har den Fordel ved sin Modtagelighed for Lyset
at virke rigt og mangfoldigt, blot ved de forskellige Sting-Retningers
Glans og Skygge.
Skatteringen, som spiller saa stor en Rolle i Uldgarnsbroderiet, er
overflødig, ja snarest skadelig, i Silke.
(Se hvorledes Japaneserne forstaa at forme fint og fuldendt — f. Eks.- en Blomst —
uden nogen Sinde at anvende, hvad vi vilde kalde »Skyggefarver«.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>