- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:1 Haandarbejde /
36

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldbroderi. Af Fru Thora Thoroddsen og Frøken Nanna Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GULDBRODERI.
af THORA THORODDSEN og NANNA RING.
Guldbroderiets Oprindelse ligger langt tilbage i Tiden. De første
Oplysninger om denne Kunst komme til os fra de Lande, som i Old-
tiden bar Verdenskulturen frem, nemlig Landene øst for Middelhavet.
I anden Mosebog, hvor Herren giver Moses Befaling til at lade gøre
Aron hellige Klæder, nævnes flere Gange Guld og stukket Arbejde.
Fra Mysien og Frygien i Lilleasien har Kendskabet til denne Færdig-
hed udbredt sig til Grækenland, hvor den blev meget øvet, og derfra
er den gaaet over til Romerne. Hos begge disse Folk beholdt Guld-
broderiet Navn efter Frygerne og kaldtes »auriphrygium«, og Plinius
mener, at det er Frygerne, som have opfundet Guldbroderiet.
Da Italien og Grækenland ved Folkevandringstiden oversvømme-
des af Barbarer, fandt Guldbroderiet som saa mange andre Kunster
et Hjemsted i Bysanz. Kejserinde Helene, Konstantin den Stores Mo-
der, skal have udført Broderier for Kirken. Fra Konstantin den Stores
Tid ned gennem de følgende Aarhundreder broderedes for Kirken et
stort Antal Pragtstykker, hvor Guld, Perler og Ædelstene fandt rig
Anvendelse. Da Bysanz paa den Tid var Kunstens Hjem, maa det
antages, at disse skønne Broderier ere udgaaede derfra.
Paa de britiske Øer viser Guldbroderiet sig allerede tidlig, sikkert
indført dertil fra Italien paa den Tid, da England var en romersk
Provins. Nonner i Klostrene, ja, selv Dronninger nævnes som dyg-
tige i Guldbroderi, bl. a. den danske Dronning Emma. Hun forærede
Klostre og Kirker kostbare Broderier, som hun selv havde udført. I
spanske, tyske, franske og belgiske Klostre broderede Abbedisser og
Nonner ligeledes ivrigt for Kirken. Karl den Stores Moder var berømt
for sine smukke Broderier, og hans Kroningskaabe, der opbevares i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 02:40:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free