Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guldbroderi. Af Fru Thora Thoroddsen og Frøken Nanna Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Midten af det 16. Aarhundrede vare fornemme Mænds 02
Kvinders Dragter oversaaede med Guldbroderi, Perler og Ædelstene
af ret besværlig Vægt; selv for Handsker og Huer, Mundduge og Sko
fandt Kvinderne denne Udsmykning højst nødvendig. I vore Dage
finde vi den sidste Erindring om Fruernes perlestukne Huer i vore
Bønderkoners guldbaldyrede »Nakker«. De forsvinde efterhaanden
med den Generation, som bærer dem. De sys for en Del i Køben-
havn, men ogsaa ude paa Landet sidder endnu enkelte Steder en
Sjærske, som ikke har lagt Kunsten helt paa Hylden. Mønstrene
liave forandret sig i Tidens Løb og ere bievne mere
smaadelte. Fig. 3 er fra Kongens Lyngby.
Nutidens Guldbroderi er det sprængte Arbejde (en
gnipure) (Fig. 4 og 5) og Kantillebroderiet (Fig. 6). I
Fortiden brugtes mange flere og kunstfærdigere Frem-
gangsmaader. Benævnelserne paa Redskaber, Mate-
riale og Teknik stamme fra Frankrig, hvor Guldbrode-
riet i Lavsvæsenets Tid har faaet en særdeles dygtig
Udførelse.
Den største Nøjagtighed fra først til sidst er en
Hovedbetingelse ved dette Broderi, som er meget
vanskeligt at udføre. Paa den »K. K. Fachschule fur
Kunststickerei« i Wien, der fordrer en femaarig Ud-
dannelsestid for sine Elever, er Guldbroderiet det
femte og sidste Led i Undervisningen.
Vel er der en Del forskelligt Materiale at frem-
bringe Variation med, men man maa huske, at Far-
ven er den samme, og Skønheden beror alene paa
den rette Fordeling af mat og blankt Guld; sværere
og finere Former maa staa i vel beregnet Forhold
til hverandre for at faa den rette Harmoni og Ynde
frem. Der kræves saaledes megen Omhu baade fra
Tegnerens og fra Brodererskens Side.
Naar stærkt Lærred er spændt i Rammen, ris eller klistres Stoffet:
Klæde, Fløjl eller Silketøj derpaa, Tegningen overføres, og nu komme
Syrekvisitterne frem. Foruden de almindelige: Saks, Naal og Finger-
bøl bestaa Redskaberne af: en Vindepind eller Spole (broche) (Fig. 7),
en Forstikker (percoir) til at bane Vej for Synaalen gennem tykt
Underlag (Fig. 8), en lille Pouserstok (ebouchoir) til at forme og glatte
navnlig Underlaget med (Fig. 9) og en Filtplade til at lægge Kanliller,
Pailletter etc. paa.
Materialet beslaar af Guldtraad, Lahn og Snore, Kantiller, Paillet-
ter og Perler. Kantillerne haves i glat og kruset Form, matte eller
blanke.
Fig’. 4, Baldyret Bort
af en islandsk Højtids-
m
dragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
