Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kniplingens Teknik. Af Fru Sara Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Firkanter. Traadene, som bleve staaende i Tøjet mellem disse, be-
fæstedes enten med forskellige Sting eller snoedes ind i hverandre
og dannede ligesom faste Rammer om Firkanterne. Denne Bund
kaldtes lacis. eller punto a maglia.
Allerede i det 4. og 5. Aarhundrede anvendte de kunstfærdige og
flittige Nonner rundt om i de forskellige Klostre det saakaldte Filet
som Underlag til Broderi. Filet er et Netvæv, som dannes af Traade,
der ere knyttede sammen paa bestemt Maade i ens store Firkanter.
Det stammer rimeligvis fra de ældste Tider, og man antager, at det
har været brugt til Fremstilling af Jagt- og Fiskeriredskaber.
Omtrent samtidig med Filet kan man træffe paa det ovenfor om-
talte lacis eller punto a maglia. I de aabne Firkanter broderede man
Mønstrene ligesom i Filet med Stoppesting, point de reprise. Senere
udvikledes denne Teknik i høj Grad, og man kan linde baade filet
og lacis, som er udsyet med en Mængde forskellige Sting foruden
point de reprise, saasom point de toile, point d’esprit o. fl. a. Disse
Sting anvendes nu ofte i moderne Haandarbejder, f. Eks. i filet gui-
pure. Naar de netdannede Felter i lacis ere udfyldte med Broderi,
kalde Franskmændene det lacis brodé. De enkelte Firkanter kaldes
réseau, paa Italiensk reticella (rete = Net, reticella = lille Net). Naar
man tager Hensyn til de gamle Kildeskrifter, er dette vist ogsaa den
rette Betydning af Ordet réseau eller reticella. Dog maa man ikke
overse, at Ordet reticella i Kniplingens Historie anvendes som Be-
tegnelse paa det Gennembrudsarbejde, der udviklede sig af punto
tagliato og som vist maa betragtes som den første syede egentlige
Knipling.
Lacis danner ligesom Overgangen til.punto tagliato (point coupé).
Fra ganske tarvelige Ting udviklede der sig mere og mere sammen-
satte Mønstre. Man nøjedes ikke mere med de lige Linier. Der blev
udspændt Traade mellem Tremmerne i Nettet, som dannede skraa
Linier og Buer, og disse bleve syede over med Knaphuls-, Kaste- eller
Stoppesting. Mellem alle disse Linier blev der da udført Spidser,
Stjerner og Cirkler i et bestemt Mønster, der gentog sig med bestemte
Mellemrum. Fig. 1 er et smukt Eksemplar af italiensk point coupé
syet i den sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede. Her i Danmark
træffe vi paa Levninger af lacis og point coupé i Hedebosyning, hvor
det kaldes Udtrækssyning og Baldyring.
Allerede mod Slutningen af det 16. Aarhundrede begyndte man
at tegne Mønstrene paa gennemsigtigt Lærred, quintin eller marly.
Det tegnede Stykke Stof blev riet oven paa et andet Stykke Lærred,
der i Forvejen var trukket ud og inddelt i ens store Kvadrater. Om-
ridsene i Mønsteret bleve syede med Knaphulssting, og Lærredet blev
klippet bort langs disse. Derpaa syede man Tremmerne over med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
