Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vævning. Af Frøken Elna Mygdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆVNING.
a f ELNA MYGDAL
Inden Vævningen naaede sin nuværende tekniske Fuldkommen-
hed, har den gennemgaaet en lang Udviklingsperiode, baade hvad
Raamaterialernes Behandling og selve Vævens Konstruktion angaar.
Det var fra først af kun de aller stærkeste og bedste Raamaterialer,
man kunde forarbejde til Garn, og det endda yderst langsomt. Mest
primitiv er Sammenknytning af Plantefibre, saaledes som det endnu
skal forekomme paa Steder i Kina og Japan med Taverne af en
Plante (Boehmena nivea), der ligner en Nælde, men mangler Brænde-
haar. De vilde i Amerika lavede Garn af visse Hampefibre, som de
med fugtige Hænder tvandt sammen ved at rulle dem mod Benene.
For at holde Orden paa Garnet, naar det blev for langt til at hænge
frit ned, vandt man det op f. Eks. paa en Sten. Man mærkede
imidlertid snart, at Stenen paa Grund af sin Vægt vedblev at dreje
rundt, selv efter at man havde ophørt at tvinde Traaden. Man be-
nyttede sig af denne Opdagelse til at lade Stenen besørge Sammen-
tvindingen af Fibrene, som man da ordnede med Hænderne. Der
fortælles, at Kvinderne paa Sumatra endnu binde Garnenden om en
saadan Sten, som de, siddende i et Træ, bringe i Rotation ved at
svinge den mod Stammen, medens de med Hænderne danne Garn
af Plantefibrene. Paa Chicagoudstillingen fandtes en Model af en
Indianerkvinde, som vævede ved Hjælp af et Redskab, der i Princip
ligner de saakaldte Vævespjæld, hvoraf Eksemplarer fra 18de og Be-
gyndelsen af 19de Aarhundrede findes paa Kunstindustrimuseet og
Folkemuseet; de brugtes her i Landet til Baandvævning. Indianer-
kvinden sad paa Jorden og havde Rendegarnet fastgjort til en Ring
foran paa sit Bælte, derfra passerede det gennem ovennævnte Redskab
og blev fæstet ved Tæerne. Eet Skel kunde dannes ved at løfte Red-
skabet, et andet ved at sænke det, saa det var muligt at fremstille
en Vævning med saakaldet Lærredsbinding.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
