Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vævning. Af Frøken Elna Mygdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere mekaniske Bomuldsvæverstole. Haandvæverne, som fandt deres
Interesser truede, vare meget forbitrede over denne Opfindelse: de
forfulgte Cårtwright, saa han aldrig var i Sikkerhed for dem. Omtrent
samtidig lavede en skotsk Læge ogsaa en mekanisk Væv; den var
bedre end C.s første, da Lægen ofte var kommen i Sygebesøg hos
Haandvæverne og havde set, hvorledes de arbejdede. Alligevel gik
det kun smaat i Begyndelsen med at faa disse Væve udbredte; dette
kom af, at fint Rendegarn (Kæden, som det kaldes i Fabriksproget)
kun vanskeligt kunde taale de mekaniske Væverstoles voldsomme
Slag; man maatte derfor klistre Garnet; men denne Klistring var
meget tidsspildende, da den i de Tider udførtes stykkevis i Væven,
og Vævningen derfor maatte afbrydes, medens Garnet tørredes.
Imidlertid opfandtes 1803 en bedre Klistringsmetode, hvorved disse
Standsninger kunde undgaas. Haandvævernes Forbitrelse mod den
mekaniske Industri steg stadig, og i 1813 ødelagde de saa mange
mekaniske Væverstole som muligt i England; ikke desto mindre var
der sammesteds i 1820 c. 12,000, og i 1880 ansloges Antallet til
l x/2 Million saadanne Væve.
Samtidig ere Spindemaskinerne forbedrede saaledes, at man paa
een Gang kan spinde flere Hundrede, ja Tusinde Traade, som op-
vindes paa Papspoler, der direkte kunne lægges i Skytten. Intet
Under derfor, at Spinding og Vævning i Hjemmene er standset i saa
mange Lande, og at Haandvævernes Antal stadig forringes. Selv
Silke og Fløjl er man i den senere Tid begyndt at fremstille ad
mekanisk Vej. Kun hvor Mønstrene fordre, at Jacquardmaskinerne
blive alt for store, foretrækker man at sætte disse paa Haandvæver-
stole, hvad der især er Tilfældet med meget fint Linneddamask.
Jacquardmaskinen, der har Navn efter sin i. Lyon fødte Opfinder
(1752—1834), adskiller sig fra Skaftevæven ved, at der paa førstnævnte
kan væves med et større Antal forskelligvævende Kædetraade, hvor-
ved der gives større Frihed for Mønstrene, som maa optegnes paa
ternet Papir. Længden og Bredden af disse Terner vælges i Forhold
til Tætheden mellem Skud (Islæt) og Kæde (Rendegarn) i det Tøj, der
skal fremstilles. Ved hver Krydsning mellem Skud og Kæde maa
ganske nøje angives, om Kæden skal løftes over eller sænkes under
Skuddet. Efter hver Række Terner i Bredden, betegnende et Skud,
slaas nu paa et Papkort Huller for alle de Kædetraade, der skulle
løftes. Disse Papkort snøres sammen i en lang Række og lægges
over en kantet Valse, som for hver Gang Væven trædes (eller Hoved-
aksen omvrides ved en mekanisk Væverstol) bringer et nyt Kort frem.
Dette trykkes mod visse Dele oppe i Maskinen, og derved løftes netop
de Kædetraade, som skulle løftes Skel efter Skel. I Norge tænker
man paa at indføre Jacquardvævning paa Husflidsskolerne. Den bli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
