Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvidt Broderi. Af Frøken Dorothea Heckscher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t y ;
’ri-
■"r*i
: ^ 1
> *
. > •
1 iK i
HVIDT BRODERI.
a f f r k . DOROTHEA HECKSCHER.
Broderi — af det franske Ord »bordure« — er Udsmykning
af vævede Stoffer (til Dels ogsaa Læder) med syede Mønstre. De
enkelte Traade kaldes Sting, der efter Form, Retning og Udførelse
benævnes forskelligt. Som Pyntesting tjene de af Fladsyningen frem-
staaede Sting: Kontur-, Stikke-, Hekse-, Gobelin- og Fjersting samt
de fra Kædestinget stammende: Languettesting, Knaphuls-, Knude- og
Jernbanesting. Languettestinget — Tungestinget — er opstaaet af
Kædestinget derved, at den sløjfedannende Traad ikke, som ved dette,
vender tilbage til det Punkt, hvorfra den kommer, men lige ved
Siden af.
Broderekunsten har fra tidligste Tider været kendt af alle Kultur-
folk; i Kina allerede 2000 Aar f. Kr., og Kineserne have bragt Bro-
deriet — især Fladsyningen — til et meget højt Standpunkt. Ogsaa
i Indien, Persien og Japan staar det endnu den Dag i Dag højt.
Grækerne, som i sin Tid dyrkede denne Kunst, tilskrive »Pallas
Athene« Æren for at have opfunden den saavel som andre kvinde-
lige Haandarbejder; imidlertid er det bevist, at den fra Persien er
kommen til Grækenland. I Middelalderen dyrkedes den ivrigt i Nonne-
klostrene, paa Ridderborgene og ved Hofferne.
Broderi paa Lærred, der først kun blev benyttet til »kirkeligt
Brug«, anvendtes senere til Udsmykning af Klædedragten og andre
Brugsgenstande og udførtes dels som Korsstingsyning, dels som Flad-
syning — Ornamenter.
Ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede var Broderiet, særlig her
og i Tyskland, gaaet tilbage; men vor Tids kunstindustrielle Bevægelse
(fra Midten af det 19. Aarh.) har paa ny fremkaldt Interessen derfor
ved at genoptage gamle Stilarter og Arbejder og anvende dem paa
forskellig Maade.
maaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
