Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klædedragtens Vedligeholdelse. Af Fru Karen Hessel og Frøken Dorothea Heckscher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Varer og sørger for en første Klasses Forarbejdning, kan det lige saa
godt nu som tidligere betale sig at holde det vedlige. Naar det altid
tages i Tide: den første Plet, det mindste Hul eller Rift, vil det ikke
kræve saa særlig megen Tid, og den vil rigelig blive betalt ved de
Besparelser, man derved kan gøre paa Budgettet.
Klædedragten. Hver Gang Tøjet er brugt, børstes det omhyggeligt
og der ses nøje efter, om Knapper eller Stropper mangle, om en Søm
er løbet op, om det har faaet en lille Rift eller Hul, hvilket da straks
repareres. Er der kommen Pletter af en eller anden Art, maa de
ligeledes straks borttages, fordi det da er lettere at bestemme deres
Oprindelse og faa dem fjernede (se Artiklen »Pletters Aftagning« i
II. Bd. 3. Afsnit Side 161). Naar
man saaledes straks passer at
udbedre alle de smaa Skader øje-
blikkelig, undgaar man tit de store
og mere tidsspildende. Et General-
eftersvn af Klædeskabets Indhold
foretages bedst samtidig med For-
aars- og Efteraarsrengøringen, idet
de Dragter, der ikke skulle bruges
i den kommende Sæson, efterses
og ordnes, inden de gemmes hen,
og Farvning eller kemisk Rens-
ning foretages, da Tøjet ikke har
godt af at hænge Maaneder igen-
nem i uren Tilstand. Samtidig
I il fil
I l i l l jpiliii;
■»•MS
■
m
» i
f i
’ l
” ./ • rr! ? ’ ^ ^ f - 1
Ilil
i:;::;;!;;;!;:
I
i:::::::::::::
iilil
1
1
1
1
niiiiiiiiii
Hil
MSI:
iliiilpllf
iiiil l lh l i
k n S illn a h ii’
Illilli.
iliiilil!1
oilIIII
i i l l l l l i l i f
pli1
!!!!
i:::;:;::::::;!;:;’:
iife
iilin
iljliT
:"
- L ’ i;:;.;
.............
i : : : : : :
i!::::
i l l l l l i l l
illllllllllilllll!
llllllltflfll
i i i i j i i i : : : :
ii
lllllllillllll
!l!ll’iiiiiiilllli!l;l!l!!l!
jjjjjjjjSinjnjpiji|jjpll|iji:iiP”
ii!ii!i!iil!ll
::::::::::r
in
::::::::!:!::::!!:::;;-|
lllllllllfliilli
illllillSl! .
i l i l l l l l l l
F Ig . 1 . P a a s y n in g ’ a f B a a n d og’ S tr o p p e r .
udskiller man alt det, man ikke
mere har Brug for, og skiller sig
af dermed, hvad enten det nu er
til Marskandiseren, hvor brugte
Klæder altid betales saa uhyre daarligt, eller man giver det til fattige.
Der er jo altid nok, der trænge, og for hvem Tøjet har en ganske
anden Værdi end de faa Kroner, som Salget deraf indbringer.
Skal der sættes en Lap paa en Kjole, er en Albue slidt (f. Eks.
paa en Barnekjole) eller er Kjolen slidt under Armen, maa man passe,
at Lappen klippes traadret til, idet man saa vidt muligt passer at
lade de Sømme, der ere i Forvejen, danne Afslutning til en eller flere
Sider; Væve- og Farvemønsteret maa ogsaa tilpasses nøjagtigt, Hjør-
nerne gøres skarpe og det hele omhyggeligt presses, idet man lægger
et tyndt Stykke Stof over for ikke at gøre Tøjet blankt. Lappens
Paasyning retter sig i øvrigt efter de Regler for Lapning, som gives
ved Omtalen af Linnedet. Skoning og Kantebaand ere de hyppigst
forekommende Reparationer af Kjolerne. Det nobleste og mest prak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
