Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amatørfotografi. Af Dr. W. Thulstrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
veje sit Motiv, forinden man beslutter sig til at tage det Billed, der
maaske skal skatfe En Grand Prix paa en af de nu saa almindelige
internationale Udstillinger for fotografisk Kunst.
Vi betragte derfor enhver Syslen med Fotografien som indehol-
dende en Mulighed for Udvikling; og netop denne herlige Forening
af videnskabelig Metode og Teknik med Blik for det skønne og ejen-
dommelige i Motivet bevirker, at Amatørfotografien dyrket paa rette
Maade bliver i langt højere Grad dannende end de fleste andre Fri-
tidssysler.
Men der kræves rigtignok ogsaa, at Folk i Almindelighed lære at
vise lidt mere Kritik over for Fotografier og ikke føle sig henrykte
over, at der virkelig overhovedet er kommen noget paa Papiret, som
til Nød kan genkendes som Afbildning af en Person eller Situation, lige
meget om saa alle tænkelige Fejl og Synder, som høre til det mest
primitive Dilettanteri, Uskarphed, skæve Linier o. s. v., straale Be-
skueren i Møde, uden at betage ham hans Fryd over, at N. N. virkelig
»selv« har taget det »yndige« Billede. Til at fremstille den Slags Bil-
leder behøves hverken Evner eller Kundskaber, men et Billedes Værdi
beror jo dog ikke paa, at »man virkelig selv« har taget det, men paa
den Opfattelse og Udførelse, man har nedlagt i det. —
Fotografien er baseret paa den Egenskab hos visse Stoffer at være
lysfølsomme o: forandre Farve under Paavirkning af Lysstraaler enten
straks eller ved senere Behandling med visse kemiske Stoffer.
Lysfølsomheden har været kendt fra Begyndelsen af det 18de Aar-
hundfede; Sølvets Forbindelser vare de første, som erkendtes paa-
virkelige af Solens Lys, og de spille stadig den største Rolle i den
fotografiske Teknik. Hvem ved ikke, at naar man smører salpeter-
surt Sølvilte, ogsaa kaldet Helvedesten eller Lapis, paa Huden, saa
bliver denne sort under Lysets Paavirkning! Men det var dog først
henimod Midten af det 19de Aarhundrede, omkring 1840, at det lyk-
kedes Niépce og Daguerre efter mange Aars Forsøg at fremstille et
virkeligt »Lysbilled«, ved at lade Lyset paavirke en med Sølvforbin-
delser behandlet Kobberplade, som derefter udsattes for anden kemisk
Paavirkning, hvorved man til Pladen fik fæstet det Billede, den nu-
’ •
levende Slægt endnu kender under Navnet Daguerrotypi. Omtrent
samtidig angav Englænderen Fox Talbot uafhængig af de franske
Opfindere en Metode, hvorved han fæstede et Billede til Papir behandlet
med lysfølsomme Sølvforbindelser, og ud fra disse Opfindelser ud-
viklede sig saa gradvis den nu til stor Fuldkommenhed drevne foto-
grafiske Teknik, idet man snart lærte at fæste Lysindtrykket til Glas-
plader, der overhældtes med lysfølsomt Sølvsalt bundet til Kollodium,
hvorved dannedes det saakaldte negative Billede, der gengav alle Mo-
tivets lyse Dele som mørke og omvendt mørke som lyse, og dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
