Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Økonomi i Fortid og Nutid. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klasser finder man nu til Dags Midler til at udstyre sit Hjem med
lidt Hygge og Komfort. Der skal ikke en Formue til for at skaffe
sig den stadige Nydelse af Kunst, thi kan man ikke købe Originalerne,
er der jo altid udmærket gode Reproduktioner at faa for en billig
Penge. Kun faa ere for fattige til nu og da at skaffe sig aandelig
Adspredelse ved Læsning, Teaterbesøg og lign. Det er næsten gaaet
ind som en Post i det nødvendige Budget at være Medlem af en eller
flere Foreninger. At rejse og se sig om i Verden, det er ikke nu saa-
ledes som før en Nydelse, der af økonomiske Grunde er forbeholdt
de rige. Kort sagt: samtidig med at Rigdommen er vokset, er den
undergaaet en Nivellering. Det Plus, som er kommet til, har fordelt
sig over en meget stor Flade. Derfor er det saa vanskeligt at maale
Rigdomstilvæksten, og derfor er den ogsaa større, end den ved første
Øjekast synes at være.
En anden Sag er det, at vi i Almindelighed have svært ved at
erkende og glædes ved denne Fremgang i Velstand. Thi Fordringerne
til Livet ere jo stegne samtidig med Rigdommen — og stegne i mindst
samme Grad. Vi kræve mere end vore Forældre og Bedsteforældre,
fordi vi ere bievne opdragne til at kræve mere. Vi have derfor og-
saa Savn, som de ikke kendte; at vi i samme Grad nyde Goder, som
Fortiden end ikke drømte om, er os ingen Trøst, thi vi forstaa i
Virkeligheden ikke, at vi vilde kunne være dem foruden. Denne Side
af Sagen hører under Psykologien, ikke under Økonomien; men for
den, der til Bunds vil forstaa Forholdet mellem Fortids- og Nutids-
økonomi, er det nødvendigt stadig at have i Erindring, at Begreberne
»Fornødenhed« og »Værdi« ere flydende — uafbrudt vekslende fra
det ene Slægtled til det andet. En bekendt fransk Økonom (Levas-
seur) har herom udtalt følgende træffende Bemærkninger: »Naar man,
idet man sukker over Nutiden, atter og atter siger: Livet er saa dyrt!
tænker man ikke paa, at man burde tilføje: thi Fornødenhederne ere
bievne saa store! Mennesket har til enhver Tid langt flere Ønsker,
end han formaar at tilfredsstille; hans Indtægter begrænse hans For-
brug. Efterhaanden som den nationale Velstand og som Følge deraf
den individuelle Indtægt vokser, stiger det gennemsnitlige Forbrug.
Dette er i sin Orden; thi denne Rigdom produceres jo af Menneskene
for at tjene til Tilfredsstillelsen af deres Fornødenheder.........Hvor
er den Tid bleven af, da den parisiske Smaaborgers hele Familie om
Aftenen samledes om et eneste Lys, — da Arbejderen spiste sin Fro-
de nævnte »vigtigste Fødemidler« for 100 Aar siden lagde Beslag paa mere end
de fire Femtedele af Landarbejderens Indtægt, og endnu for 30 Aar siden paa
næsten de tre Femtedele, medens de nu kun beslaglægge de to Femtedele af
Indtægten, saa at altsaa den langt overvejende Del af Budgettet nu kan anvendes
paa anden Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
