Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Økonomi. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen - De enkelte Udgiftsposter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aar (eller naar han kunde) Penge til Side for at have noget at tære
af paa sine gamle Dage, for at sætte Børnene i Vej eller for at kunne
efterlade sin Enke en Spareskilling. Man gemte Pengene »paa Kiste-
bunden« eller i »Strømpeskafter«; senere lærte man at anbringe dem
»paa Rente« (se nærmere Artiklen »Anbringelse af Penge«). Men denne
simple Form for Opbevaring har den uheldige" Side, at der altid maa
hengaa en længere Aarrække, før de sparede Beløb kunne udgøre en
klækkelig Sum. Da nu vort Liv altid hænger i en Traad, bør vi
sikre os, at vort Spareformaal bliver opnaaet, selv om vi skulde gaa
bort i Dag eller i Morgen, mange Aar før vi have beregnet. Den
moderne Livsforsikring har saa mange Former, at der ikke er nogen
fornuftig Grund til at foretrække den simple Opsparing. Det skulde
da være, at man er saa rig, at man ikke behøver at forsikre sit Liv.
Dersom jeg ejer saa meget, at jeg uden Bekymring for mine nærmestes
økonomiske Vel kan lægge mig’ tif at dø, kan der være nogen Mening
i at lade Livsforsikringen fare. Sikkerheden har ikke samme Værdi
for den rige som for den fattige eller den mindre velhavende*).
Spørgsmaalet er saa, hvor meget jeg skal anvende til Livsforsikring.
Herfor kan der naturligvis ikke gives nogen almindelig Regel. Der
maa tages Hensyn dels til, hvilke andre Hjælpemidler (Formue), der
maaske staa til Raadighed, dels naturligvis til, hvor meget jeg kan
undvære af. min Indtægt. Berettigelsen af det sidstnævnte Hensyn er
uomtvistelig, men der er paa den anden Side ikke Tvivl om, at det
bliver misbrugt som Undskyldningsgrund af Folk, der ikke ere faste
i Principperne. Det gælder om, at vi vænne os til at betragte Livs-
forsikringspræmien som en nødvendig Udgift, lige saa nødvendig som
Mad og Drikke, Klæder og Bolig — ja endnu mere: som noget, der
skal udredes, før vi have Lov til at disponere over den øvrige Del af
Indtægten. Dette er den dybere Mening med at sætte denne Post i
Spidsen af Budgettet. Lad os tænke os, at en ung Mand gifter sig
og sætter Bo med en aarlig Indtægt af 4000 Kr. For en Tiendedel
heraf, 400 Kr., vil han kunne sikre sig, at hans Enke i hvert Fald
ikke behøver at lide Nød, hvis Manden skulde falde bort, og det
selv om Forsikringskontrakten indrettes saaledes, at Præmiebetalingen
ophører ved den Tid, da Mandens Erhvervsevne normalt begynder
at aftage. Det gælder da om at gøre sig det klart, at der kun er
*) Den bekendte Matematiker D. Bernoulli udtrykker dette saaledes: »Vi ville an-
tage, at en fattig Mand har Udsigt til med lige Sandsynlighed at vinde enten
intet eller 20,000 Dukater; vil han nu vurdere sin Chance til 10,000 Dukater?
og vil han handle ufornuftigt ved at sælge den for 9000? Jeg synes ikke, det
vilde være dumt af ham at sælge den for 9000, skønt jeg paa den anden Side
mener, at en meget rig Mand ikke burde sælge den for den Pris«. (E. P. Macke-
prang: Forbruget.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
