Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Økonomi. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen - De enkelte Udgiftsposter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der skulle mættes, dels fordi det samme Nytteresultat kan opnaas paa
mange forskellige Maader (jfr. herom de paa næringsfysiologisk Grund-
lag udarbejdede Spisetabeller og Kogebøger). Man kan naturligvis op-
stille den Regel, at det gælder om at skaffe den givne Husstand den
størst mulige Næringsværdi for de mindst mulige Omkostninger. Men
denne Regel siger i Virkeligheden grumme lidt — og det, den siger,
er oven i Købet galt. For den allerfattigste maa Synspunktet natur-
ligvis være det nævnte, men sandelig ikke for den, der ikke just be-
høver at gaa til Sparsommelighedens yderste Grænse. I saa Henseende
er der nu vist — i Almindelighed set — heller ingen Fare; de fleste
Middelstands-Husholdninger bruge Aaret igennem snarere for meget
end for lidt til Mad og Drikke. Hvis her er noget at rette, er det
vel nærmest det, at Forskellen mellem Gilde-Mad og daglig Mad er
for stor. Smagen har sin Æstetik, og det er kun i sin Orden, at
man bringer denne et særligt Offer, naar man ser Gæster ved sit
Bord. Men alt for ofte anstrenger man sig ved disse Lejligheder i
den Grad, at man til daglig maa leve hartad spartansk for at ind-
vinde, hvad der er sat overstyr. Det er smukt og rigtigt at byde sine
Gæster, hvad Huset formaar, men det gælder da om at have det rette
Blik for, hvad Huset formaar. Det skal indrømmes, at det er vanske-
ligt at sætte den rette Grænse og at holde igen over for de »sociale
Krav«. Den, der skriver disse Linier, har undertiden været Gæst i en
rig og anset Mands Hus, hvor det var en aldrig fravegen Regel, at
der kun blev givet to Retter Mad og Dessert. Alle vare enige om det
fornuftige heri, men ingen turde optage Skikken; man følte, at det
paagældende Hus netop ved dets Rigdom og Anseelse og ved den
Rundhaandethed, det ellers lagde for Dagen, var hævet over Hensyn,
\
som andre maa tage.
Selv om man saaledes skulde komme til at bryde lidt med, hvad
der er Skik og Brug i den Kreds, man tilhører, maa man dog hellere
det end fremture i Daarskaben, naar dette kun kan ske paa Bekost-
ning af det daglige Velvære. At spise er dog — om ikke den største
og ædleste Glæde, Livet byder paa — saa allenfals en af de hyppigste.
Hvis Lægen tilraader det, eller hvis man selv finder Behag deri, bør
man naturligvis nyde Havregrød til Frokost — men absolut ikke for
at kunne have Strassburger Gaaseleverpostej (en croute) paa Bordet
to Gange om Aaret.
Læge og Medicin. Der er sikkert kun faa Goder i Livet, hvis
Pris er saa vekslende som Lægehjælp. En ubemidlet Mand kan ind-
melde sig i en statsunderstøttet Sygekasse og derved sikre sig fri Læge
og Medicin for c. 8 Kr. om Aaret. Mand og Hustru kunne være syge-
forsikrede for tilsammen c. 12 Kr. For 6 Kr. 30 Øre aarlig kan en
Husbond sikre sit Tjenestetyende fri Hospitalsbehandling fra Sygdom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
