- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:2 Økonomi og Penge /
70

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husfruens og Døtrenes personlige Udgifter. Af Fru Karin Michaëlis - Legemets Pleje - Smaatterier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Dame bruger Pudder, en anden drysser Eau de lavande i sit
Vadskevand, en tredje holder af fine Haandsæber eller fine Svampe.
Disse smaa Luksusartikler, der kunne undværes, anses af mange for
tarvelige og utilladelige, men af de mange, der anvende dem, anses
de for Nødvendighedsartikler.
Haaret skal vadskes, Haaret skal ordnes hos en Haarplejerske.
Somme mindes kun Haarets Renlighed hvert kvart Aar, andre hver
Maanedsdag, og andre igen — foran hvert Middagsselskab eller
Operaaften.
Læg dem sammen de smaa Summer!
SMAATTERIER.
Den Post er saa nødvendig som — en Rodeskuffe. De mange
unøjagtige give ugerne Slip paa den, de enkelte gennemordentlige
lægge hver lille Bit paa sin Plads. Men det er nu de færreste Men-
nesker, som ikke holde Rodeskuffe!
Til Smaatterierne maa f. Eks. henføres Porto, thi skønt den for
nogles Vedkommende kan løbe dygtigt op, pleje vor Tids meget op-
tagne Damer ikke at skrive mange Breve. Under Porto igen kommer
Papir, Visitkort, Skriverekvisitter.
Sporvognspenge! Københavnske Damer, der have noget at tage sig
for, komme ikke uden om denne Post, som dannes af lutter Tiører.
Ti Tiører gør en Krone.
Droskepenge! Til Teatret, fra Teatret, til Velgørenhedsfester, til
Aftenselskaber — til at fejre godt Vejr med, kan der gaa mange
Droskepenge. Naturligvis komme de kun Regnskabet ved, for saa
vidt Husets Herre ikke deltager. Men Husets Herre deltager ofte ikke.
Damer, som paa Grund af Mandens Rang eller øvrige Stilling i sær-
lig Grad skulle repræsentere, bruge i særlig Grad mange Droskepenge
— forudsat de ikke have Heste og Vogn selv.
Slikkerier! Et Sted maa Slikkerierne hen, de skjules bedst mellem
Smaatterier og ere jo kun Smaatterier. En lille Femthe paa en Kafé
med et Par gode Veninder, en lille nem Frokost inde i Byen, eller
blot et Par Konditorkager inde paa »Strøget« som Pause mellem de
mange Ærinder, en Pose brændte Mandler med hjem til Mand eller
Børn, lidt kandiseret Frugt — — — lidt fransk Chokolade, — saa
ilde har Emancipationen da ikke endnu handlet med Evadøtrene, at
de helt have fornægtet deres Slikkelyst. En Sukkerstang koster to
Øre, ovennævnte Smaatterier ere ganske vist lidt dyrere, men store
Ting er det ikke, og de smage saa godt!
Nu ere Slikkerierne gemte, og Turen kommer til Prydblomsterne.
Foraarets og Vinterens Violbundter, der købes paa Gader og Torve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:03:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free