Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husfruens og Døtrenes personlige Udgifter. Af Fru Karin Michaëlis - Døtrenes Udgifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
evne. De unge Piger indrømmede, nogle ligeglade, andre i slap Mod-
løshed, at de aldeles ikke forstod at omgaas Penge, og at de fra nu
af helst for bestandig gav Afkald paa ethvert Forsøg i den Retning.
Det Var — med Skam at melde — netop hvad Forældrene vilde.
De vare nemlig fra Begyndelsen overbeviste om, at Pigebarnet ikke
kunde klare sig med det forlangte Beløb, og de vilde lade hende
komme til det (falske) Resultat, at hun stod sig bedst ved helt og
holdent at blive under deres Varetægt. Husfruen selv var jo almin-
deligvis ikke vant til at bestyre andre Pengesager end de, der angik
Mad og Husførelse, hvorfor skulde da det unge Barn behøve at handle
paa egen Haand? Den Ting var klar og givet, at en Pige paa 16—18
Aar ikke kunde være saa fornuftig i pengelig Henseende som de mer
end dobbelt saa gamle Forældre; hun vilde drysse Pengene væk til
Bagateller og glemme, at hun først og fremmest skulde klæde sig for
Beløbet. Forældrene regnede rigtigt til Skade for Datteren.
De holdt hende for umyndig, til hun blev gift — og da var hun
saa uklog paa Penge og deres Værdi, at Manden med en vis Ret
kunde vedblive at holde hende i Umyndighedstilstand.
Naar mange unge Fruer ere saa pjankede og gaasede, at de uden
Vidende eller Vilje halvvejs ruinere deres Mænd, kommer Skylden
ofte over Forældrenes Hoved, idet de have hindret Døtrene i at lære
den Side af Livets Alvor, der hedder Penge, at kende.
Det er grænseløst letsindigt af Forældre at haabe paa Fremtiden,
naar de slet ikke sætte noget ind derpaa.
I alle Forhold, baade hvor den unge Pige selv erhvervede, og
hvor hun var Prydplante eller Solstraale i Hjemmet, burde hun læres
til selv at tage Vare paa Penge.
To Veje var der at gaa, som begge førte til Maalet.
Datteren fik faste Maanedspenge efter nøje Samraad med Moderen,
om hvad de skulde bruges til, og hvordan de bedst kunde fordeles.
Hun maatte som eneste Gengæld for Forældrenes Indrømmelse pligte
sig til at føre Regnskab. Naar det da viste sig, at Pengene ikke
slog til, skulde Regnskabet eftergaas og Moderen paapege, hvilke
Poster der vare for store — hvis hun da ikke ved at følge de for-
skellige Udgifter indsaa, at Datteren absolut havde for faa Maaneds-
penge i Forhold til de Krav, der stilledes til hende. Der skulde ikke
i Ny og Næ stikkes Penge til Barnet, for at hun derved kunde af-
balancere sine Udgifter, ikke heller gives hende Gaver, som bestod
i Klæder, der altsaa kun vare en maskeret Form for rede Penge,
medmindre disse Gaver (Jul og Fødselsdag) en Gang for alle bleve
vurderede og lagte til den Helhedssum, Maanedspengene ved Optæl-
ling gav Paa et Aar lærte Datteren næppe at sætte Tæring efter
Næring, men naar hun mærkede, at Forældrene ærligt mente deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
