Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilende. Forpligtelser, navnlig den virkelige Betaling af Erstatnings-
summen, som naturligvis ikke kan tilvejebringes alene ved Forvalt-
ningen af de indbetalte Præmier, men maa ydes ved en selvstændig
Kapital. Fra dette Synspunkt betragtet skiller atter Forsikringssel-
skaberne sig i to Grundformer.
Den første foreligger, hvor et Selskab hæfter med en ved Aktie-
tegning dannet, selvstændig Kapital for den virkelige Betaling af
Erstatningssummen, uden Hensyn til om denne dækkes af Præmie-
summen. I dette Tilfælde ere Præmierne faste — hvad der har givet
Anledning til, at denne Driftsform kaldes Præmieforsikring.
Den anden særtegnes ved, at den endelige Sikkerhed for Erstat-
ningssummen overtages af de enkelte forsikrede selv. Derved opstaar
den gensidige Forsikring. I Selskaber af denne sidstnævnte Art har
den forsikrede en selvstændig Andel i Driftsgevinsten, der i Reglen
kommer til Udtryk i en Nedsættelse af Præmien, som derfor er
vekslende. Forsikrings-Grundsætningerne ere ved begge Former de
samme.
En tvungen Fordeling af Risikoen foregaarj hvor Staten aner-
kender Forsikring som en offentlig Pligt og derfor selv bestemmer
Præmierne, selv besørger Forvaltningen ved sine Embedsmænd og
indestaar for Erstatningssummen med sin egen Formue. Ved Forvalt-
ningen af Forsikringsanstalter er Staten ikke bunden til de almindelige
Forsikrings-Grundsætninger, men her gør ogsaa andre Hensyn sig
gældende, navnlig socialpolitiske.
Overgangsformer imellem Statsanstalter og private Selskaber ere
ikke ualmindelige.
De økonomiske Farer, der true den enkelte, ere ikke af lige Be-
tydning eller Hyppighed. Deri ligger for en Del Forklaringen paa,
at de forskellige Forsikringsarter dukke op til meget forskellig Tid.
Forsikringsvæsenet forudsætter overhovedet en ret fremskreden øko-
nomisk Udvikling. Man har tidligere ment at kunne finde Forsik-
ringsinstituttet i den antike Kulturverden; men det er nu slaaet fast,
at det ikke har været kendt hverken af Hellenerne eller Romerne.
Den romerske Ret har ganske vist behandlet Risikomomentet i Om-
sætningen klart og skarpsindigt, men til at lade Tredjemand overtage
Risikoen naaede den ikke. Egenlig Forsikring optræder først i Be-
gyndelsen af det 14. Aarhundrede i Italien, hvor der i Handelsbøger
fra Aaret 1318—20 opføres Udgifter til Sø- og Landtransportforsikringer.
Det ældste officielle Aktstykke, der drejer sig om Forsikring, er en
Notarialakt fra Siena, dateret d. 22. April 1329. Datidens Forsikring
maatte altid blive et voveligt Foretagende, da der manglede ethvert
Grundlag for Beregningen af Risikoen; dertil kom, at Forsikrings-
forretningen næsten kun blev dreven i det smaa, hvad der nødven-
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
