Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfalder Ydelsen først efter en vis Tid, vil dens nuværende Værdi
være mindre. Skal Forsikringssummen først udbetales om tyve Aar,
og en Kapital til den gældende Rentefod med Renter og Rentes Renter
fordobles i dette Tidsrum, saa behøver Forsikringsgiveren for at dække
sine Forpligtelser kun Halvdelen af Gennemsnitssummen, altsaa 25 Kr.
Udtrykt i det matematiske Tegnsprog tager Beregningen sig saa-
ledes ud: Kaldes Sandsynligheden p, Forsikringssummen a, Rente-
foden r og den Tid, hvortil Udbetalingen skal foregaa, t, vil den nu-
- T - f
værende Værdi af de gennemsnitlige Udgifter blive ap (1 + r) eller,
naar —_— sættes = v, a p v. Størrelsen v benævnes Diskontofaktor.
1 -j—r
Den søgte Værdi bliver altsaa et Produkt af Forsikringssummen, Sand-
synligheden for, at den kommer til Udbetaling, og Diskontofaktoren. Til
denne Formel slutter sig de andre Forsikringsberegninger. (Se Wester-
gaard: Statistikens Teori, Kbh. 1890, S. 243 ff.). Den paa Grundlag
af den normale Sandsynlighedsværdi og den forudsatte Rentefod be-
regnede Præmie kaldes Nettopræmien.
Det gælder imidlertid om at gøre Forskellen imellem de beregnede
Udgifter og de virkelige saa lille som mulig. For at værge sig imod
de tilfældige Afvigelser fra Gennemsnitsværdien maa Forsikringsgiveren
paa forskellig Maade sikre sig, dels ved at fordele og sprede Risikoen
saa meget som muligt, og det sker ved Genforsikring; dels ved at
opsamle et Reservefond. Hvor stort dette skal være for at yde til-
strækkelig Sikkerhed, kan beregnes ved Hjælp af Sandsynlighedsreg-
ningen. (Se Westergaard anf. St., S. 251 ff.) Efter de store Tals Lov
vil et stort Selskab behøve et forholdsvis mindre Sikkerhedsfond end
et lille; men de Forudsætninger, hvorunder Loven gælder, ville ikke
altid være til Stede, idet Egennytten eller andre ikke tilfældige Aar-
sager gribe forstyrrende ind.
Ved Forsikringer, der strække sig over et længere Tidsrum, vil
Diskontofaktoren komme til at spille en Rolle. Den Rentefod, dei
saaledes forudsættes ved Beregningen af Præmier for Livsforsikring,
maa vælges med den største Forsigtighed. Det maa være en Rente-
fod, som virkelig kan opnaas, og Klogskaben byder at sætte den
noget lavere end den sædvanlige Rentefod.
Fra Tid til anden maa de Forudsætninger, hvorpaa Nettopræmiens
Beregning hviler, underkastes en grundig Prøvelse. I Livsforsikrings-
virksomheden er det Beregnerens (Aktuarens) Sag at foretage disse
Undersøgelser, ligesom det er ham, der bestemmer Nettopræmien og
det Tillæg, der skal sikre imod mulige Svingninger i Dødeligheden
og Rentefoden. Det Tillæg til Nettopræmien, der hidrører fra Admi-
nistrationsudgifter (Anskaffelsesomkostninger, Inkassoudgifter, Gager,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
