- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:2 Økonomi og Penge /
99

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West - Personforsikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

anstalten for Livsforsikring en særlig Betydning, fordi de have været
Genstand for Lovgivning eller ministeriel Godkendelse.
Der kan i Anstalten tegnes Forsikringer, der lyde paa Udbetaling een Gang for
alle af indtil 60,000 Kr. eller paa en aarlig Udbetaling af indtil 6000 Kr. Lovforme-
ligt Aldersbevis (Døbeseddel, udstedt af vedk. Sognepræst) er nødvendigt for enhver,
der bliver forsikret. Ved Tegning af de Forsikringer, hvor det er i Anstaltens Inter-
esse, at vedkommende lever saa længe som muligt, forlanges en Lægeundersøgelse.
Giver denne ikke et fuldstændig tilfredsstillende Resultat, kan den vedkommende
dog optages mod en forhøjet Præmie, naar hans Svaghed ikke er af den Natur, at
der er Grund til at frygte for en tidlig Død. Anstalten betaler selv et Honorar for
den udstedte Helbredsattest. Udebliver en Præmie til Forfaldsdagen, og Anstalten
ikke forinden har modtaget Meddelelse om, at Forsikringen ønskes ophævet, vil
denne for den forsikredes Regning blive holdt i Kraft i et Tidsrum saa stort som
Mellemrummet imellem to Forfaldsdage og vedbliver, selv om den forsikrede dør i
Mellemtiden, at være fuldgyldig, naar Præmien inden Udløbet af denne Tid betales
tillige med en Bøde. Ønsker den forsikrede at ophæve sin Forsikring, eller er Præ-
mien ikke betalt inden for den angivne Frist, nedsættes Forsikringen til et Beløb,
der retter sig efter Forsikringsvilkaarene. Forsikringer, som kun have været i Kraft
i ganske faa Aar, ere ofte værdiløse, saa at der ved Ophævelsen ingen Godtgørelse
kan ydes. Den, som gaar i Krig eller vil foretage Rejser uden for Europa, maa for-
inden gøre Anmeldelse derom til Anstalten og eventuelt betale en Tillægspræmie.
De i Anstalten forsikrede Summer kunne ikke underkastes Arrest, Beslag eller Ekse-
kution. Kreditorerne i et Konkursbo kunne ikke forlange en Fallenten tilhørende
og af ham i Anstalten tegnet Livsforsikring inddraget i Boet. Interessenter, der have
tegnet en livsvarig Livsforsikring eller en Livsforsikring med Udbetaling, have Ad-
gang til imod Pant i Forsikringen at faa Laan hos Anstalten, naar Forsikringen har
været saa længe i Kraft, at dens kontante Værdi er større end Laanet.
De forskellige Former for Livsforsikring kunne ordnes efter føl-
gende tre Hovedskelnemærker: om Forsikringen er afhængig af eet
eller flere Liv, om deL er en Kapital- eller en Indtægtsforsikring, om
Forsikring gælder Død eller Overlevelse. Her skal kun omtales de
vigtigste Arter med enkelte illustrerende Eksempler paa de hyppigst
forekommende Tilfælde, hentede fra Statsanstaltens Tabeller.
Forsikrerens Ydelse er ved egentlig Livsforsikring en Kapital, som
under visse Betingelser udbetales ved den forsikredes Død.
Den, der tegner eb livsvarig Livsforsikring, sikrer sig, at en be-
stemt Kapital i alle Tilfælde vil blive udbetalt ved hans Død.
En Mand imellem 24 og 25 Aar betaler i fjerdingaarlig Præmie 20 Kr. 80 Øre
for en livsvarig Livsforsikring paa 5000 Kr. — For en maanedlig Præmie af 25 Øre
kan en Kvinde imellem 46 og 47 Aar sikre sig en Begravelseshjælp af 100 Kr.
Det er en af de hyppigst benyttede Forsikringer, og den er an-
vendelig i saa godt som alle Tilfælde, hvor man kan ønske ved sin
Død at efterlade en Kapital, som man ikke allerede i levende Live
er i Besiddelse af.
Livsvarig Livsforsikring med ophørende Præmiebetaling er beregnet
for dem, der ville afgøre Præmiebetalingen i Løbet af et vist Antal
Aar i Stedet for at binde sig til at vedblive med den hele Livet.
13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:03:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-2/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free