Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikring. Af Arkivassistent Fr. Jürgensen West - Personforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en vedvarende Indtægt for Livstid, hvis hun skulde blive Enke. En
saadan Livrente, der først begynder, naar en anden Person er død,
kaldes en Overlevelsesrente.
En 30aarig Mand, der vil sikre sin 25aarige Hustru en livsvarig aarlig Indtægt
efter sin Død af 100 Kr., maa betale 21 Kr. 38 Øre i aarlig Præmie, saa længe baade
han og hans Hustru lever.
Denne Forsikring er anvendelig i alle Tilfælde, hvor en Person
ønsker at sikre en anden en fast aarlig Indtægt efter sin Død, f. Eks.
en Fader sin Datter.
Ved Arverente forpligter Forsikreren sig til, hvis den forsikrede
dør inden et bestemt Aaremaal, at udbetale en vis Sum aarlig i Resten
af dette Aaremaal. Denne Forsikring egner sig til at benyttes af en
Familiefader, der vil sikre Midler til sine Børns Opdragelse, hvis han
skulde dø tidlig.
Da Sandsynligheden for, at en Person skal dø inden et Aars For-
løb, vokser fra Aar til Aar, alt som Personen bliver ældre, løber For-
sikringsgiveren, der har forpligtet sig til ved en Persons Død at ud-
betale en vis Sum Penge, ogsaa Aar for Aar en større Risiko ved
denne Forpligtelse. Blev Forholdet nu ordnet saaledes, at den for-
sikrede Aar for Aar betalte en Præmie, som netop dækkede den
Risiko, Forsikreren i samme .Tid virkelig løber, saa vilde Præmien
blive stigende (Forsikring med stigende Prcemie eller Risikoforsikring).
En Livsforsikringspræmie, som saaledes var stigende Aar for Aar,
vilde imidlertid have mange Ulemper, hvoraf den væsentligste vilde
være den, at Præmien, hvis den forsikrede opnaaede en høj Alder,
til sidst vilde blive saa stor, at den rentud var uoverkommelig; Livs-
forsikringsselskaberne have derfor valgt den praktiske Udvej i Reglen
at beregne Præmien saaledes, at den bliver ens for hele Forsikrings-
tiden — saaledes, at den i den første Tid er højere, i den sidste Del
af Forsikringstiden derimod lavere end nødvendigt til Dækning af
Selskabets Risiko. Den Del af Præmien, som i den første Forsikrings-
tid overstiger Selskabets Risiko, henlægges og forrentes for de for-
sikredes Regning og udgør den saakaldte Præmiereserve eller Livsfor-
sikringsfond, hvis Opgave det er at supplere Præmierne, naar disse
alene ikke længere ere tilstrækkelige til at dække Risikoen. Det er
den forsikredes Andel i de saaledes henlagte og forrentede Overbeløb,
Selskabet ved Tilbagekøb udbetaler ham — som Regel dog med et
mindre Afdrag , medens den Del af Præmierne, der ifølge Selskabets
Beregning dækker den allerede løbne Risiko, er fuldstændig af samme
Beskaffenhed som f. Eks. en Brandforsikringspræmie og kan lige saa
lidt som denne tilbagebetales, fordi den Begivenhed, som skulde gøre
Forsikringen virksom, ikke er indtruffen. Det er af Vigtighed for den,
der vil forsikres, at han gør sig dette klart i Forvejen, saa at han ved,
hvorledes det vil gaa ham, naar han ikke vedbliver med at betale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>