Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anbringelse af Penge. Af Kontorchef E. Meyer - Børspapirer i Almindelighed - Obligationer udstedte af Stater, Kommuner o. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Køb af Obligationerne, er der derfor altid en Mulighed for, at det
Tab, man lider ved den lavere Rente, i Mellemtiden løber op til at
blive mere end den Vinding, man opnaar ved paa det senere Tids-
punkt at faa Obligationerne til en lavere Kurs. Med Hensyn til Be-
tydningen af Kursens Svingninger maa det fremdeles erindres, at
den Omstændighed, at Obligationernes Kurs paa et eller andet Tids-
punkt bliver lavere end den, hvortil man har købt dem, kun foraar-
sager et virkeligt Tab, ifald man er nødt til at sælge til denne lavere
Kurs. Saa længe man derimod beholder Obligationerne og tager sin
aarlige Rente af dem, har Kursens Svingninger ingen virkelig Betyd-
ning. Som foran antydet er Forholdet altsaa det, at Anlæg af Penge
i Obligationer — d. v. s. i tilstrækkelig solide Obligationer — som
Regel er hensigtsmæssig, saafremt man i længere Tidsrum vil beholde
dem for at hæve den aarlige Rente, men i de fleste Tilfælde mindre
hensigtsmæssig, hvis man kan vente snart at skulle bruge Kapitalen
og derfor kan risikere at maatte sælge med Kurstab.
OBLIGATIONER UDSTEDTE AF STATER, KOMMUNER o. l.
Som foran nævnt var for 100 Aar siden danske Statsobligationer
det vigtigste Anlægspapir her i Landet, og dette fortsatte sig langt op
i det nittende Aarhundrede, saa at de »kongelige Obligationer« i
Regelen var det første Papir man tænkte paa, naar der var Tale om
at finde en sikker rentebærende Pengeanbringelse. Naar dette For-
hold har forandret sig adskilligt i vor Tid, er Grunden ikke den, at
Tilliden til Statens Obligationer er bleven ringere. Det omvendte er
snarere Tilfældet. Men samtidig med, at der paa det hjemlige Marked
er kommet store Beløb af andre Anlægspapirer frem, er en over-
ordentlig stor Del af de danske Statsobligationer bleven købt af uden-
landske Kapitalister. Ikke alene ere de Laan, som den danske Stat
i de senere Aar har stiftet, bievne optagne i Udlandet, samtidig med
at nogle af de Laan, der oprindelig vare stiftede i Indlandet, ere
bievne indfriede, men ogsaa en stor Del af de indenlandske Obliga-
tioner er bleven købt af Udlændinge. Følgen heraf er, at Kursen paa
danske Statsobligationer paavirkes af den Rentefod, der hersker paa
Verdensmarkedet, og deres Kurs er derfor bleven saa høj, at den
Rente, man faar ved Køb af dem, bliver adskillig lavere end den
Rente, som man kan faa ved Køb af andre solide danske Papirer.
Saafremt man vil tænke paa i Stedet for danske Statspapiier at
købe udenlandske, bliver det ogsaa særdeles vanskeligt at forene en
nogenlunde tilfredsstillende Rente med tilstrækkelig Sikkerhed. I de
Lande, hvis Betalingsevne er almindelig anerkendt, som f. Eks. Eng-
land, Frankrig, Tyskland, Holland, de forenede Stater o. s. v., er Rente-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
