Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anbringelse af Penge. Af Kontorchef E. Meyer - Andre Obligationer - Aktier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saadanne Obligationer, og deres samlede Beløb er henimod 100 Mil-
lioner Kroner. De repræsentere en Gæld stiftet af Aktieselskabet, og
den højere eller ringere Grad af Sikkerhed, man tilskriver dem, beror
paa den Tillid, man nærer til, at Selskabet til enhver Tid kan opfylde
sine Forpligtelser. Ved Siden deraf er de i nogle — men ikke i alle —
Tilfælde sikrede ved en højere eller lavere Panteret i Selskabets Ejen-
domme. At udtale en almindelig Dom om, hvorvidt disse Obligationer
ere egnede til Pengeanbringelse for Privatfolk, lader sig ikke gøre.
Dommen maa i hvert enkelt Tilfælde afhænge saavel af det Selskabs
Soliditet, der har udstedt dem, som af Værdien af den Pantesikker-
hed, der er knyttet til dem.
AKTIER.
Naar man vil anlægge Penge i Aktier, maa man først og fremmest
gøre sig klart, at medens man ved Køb af en Obligation erhverver
en Fordring paa den Institution, der har udstedt Obligationen, og
derfor faar den fastsatte Rente, saa længe Institutionen kan opfylde
sine Forpligtelser, bliver man som Aktionær Medejer af Foretagendet
og deltager" i alle Bedriftens Chancer. Giver Bedriften et stort Over-
skud, faar man en høj Rente af sine Penge; i modsat Fald faai man
en lav Rente eller slet ingen, og hvis det gaar helt galt, og Bedriften
maa ophøre, skal Kreditorerne tilfredsstilles, før der kan være Tale
om, at Aktionærerne kan faa deres Kapital tilbage.
Fastsættelsen af Aktiernes Kurs adskiller sig derved fra Obliga-
tionernes, at man ved de sidste gaar ud fra Obligationsrenten, som
er en fast Størrelse, medens Aktiernes Udbytte er vekslende efter
Bedriftens Gang. Man maa altsaa ikke alene tage Hensyn til den
almindelige Rentefod og dens Forhold til det Udbytte, som Aktien
netop i Øjeblikket giver; men man maa ogsaa søge at danne sig et
Skøn over det Udbytte, som Fremtiden vil bringe.
Den danske Aktiekapital er for Tiden omkring 450 Millioner Kroner,
og selvfølgelig repræsenterer en stor Del af dette Beløb en særdeles
god Pengeanbringelse; men det maa fremhæves, at det nødvendige
Skøn over et Aktieselskabs fremtidige Rentabilitet ikke er hver Mands
Sag,’ og Køb af Aktier er derfor en Pengeanbringelse, der kræver
særlig Forsigtighed.
Naturligvis er den Vekslen, som et Aktieselskabs Udbytte kan
være underkastet, noget forskellig efter Foretagendets Art. Udbyttet
af Bankaktier har som oftest en mere regelmæssig Karakter end
f. Eks. af Aktier i industrielle Selskaber og Dampskibsselskaber, hvis
Resultat er afhængigt af de stadig svingende Konjunkturer paa Vare-
og Fragtmarkedet. I nogle Tilfælde, f. Eks. ved Jernbaneaktier (der
imidlertid i Danmark spille en mindre Rolle, da de fleste Baner ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>