Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmet - Privatlivets Fred - Brevhemmeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loven; men for at undgaa Misforstaaelser bør det dog betones, at
det ikke altid er uden juridiske Følger at lyve om sin Næste, privat
eller offentligt. Hvis Løgnen har pekuniært Tab til Følge for Offeret,
da har Offeret — den beløjede — Erstatningskrav mod Løgneren;
men for at gennemføre dette Krav maa Offeret være i det sjældne
Tilfælde, at han 1) kan bevise Løgnen, 2) kan bevise, at der er løjet
forsætligt eller dog/med grov Uagtsomhed, og 3) kan bevise, at Løg-
nen har forvoldt ham Pengetab. I det store og hele kan man derfor
godt sige, at det 8de Bud er et religiøst, et moralsk, men ikke noget
retligt Bud.
BREVHEMMELIGHEDEN.
Er jeg saaledes ikke synderlig beskyttet imod mine Medmenneskers
Indiskretioner, éen Indiskretion er jeg dog beskyttet mod, den nemlig,
der trænger ind i mine Skuffer, mine Gemmer og Lommer og læser
mine Breve og Optegnelser. Den, der gør »Brud paa Brevhemmelig-
heden«, straffes nemlig paa samme Maade, som den, der krænker
Privatlivets Fred (Straffelovens § 222).
Hvor langt rækker det juridiske Begreb: Brevhemmeligheden? er
et Spørgsmaal, som vistnok opstaar i de færreste Hjem. Thi uden
om dette Begreb har Velopdragenheden draget en anden meget videre
Grænse; men det er dog ikke uvigtigt at vide, hvad der paa dette
Felt er strafbart og hvad der kun er uopdragent.
Det er ikke enhver Læsning af andres Breve, der kan straffes.
Det kan være sket af en Fejltagelse eller i den gode Tro, at Ejeren
ikke havde noget derimod. Men selv om der ikke er nogen fornuftig
Grund til saadan Tro, bliver Handlingen dog først strafbar, hvis
Brevet har været opbevaret paa en saadan Maade, at der virkelig er
Tale om »Brevhemmelighed«. Det Brev, der ligger i lukket Konvolut,
det, der ligger i Skuffe, i Mappe, i Lomme, i Tegnebog, ja maaske
endog paa Skrivebord i Pakke sammen med andre Papirer, det ei
beskyttet. Men det, der er tabt paa Gaden, ukonvoluteret; glemt
aabenlyst paa Bordet; fundet i Papirskurven, eller ved Forveksling
er lagt i Konvolutten til mig, det er ikke hemmeligholdt paa saadan
Maade, at der er Brevhemmelighed at gøre Brud paa.
Det er den krænkede selv, der maa anlægge Straffesagen, ganske
som for Krænkelser af Privatlivet. Derfor er det yderst vigtigt at
vide, hvem den krænkede er, om den krænkede er Brevets Afsendei
eller dets Modtager. Hvem skal anlægge Sagen mod den skyldige?
hos hvem skal den nysgerrige søge Tilladelse til at læse Brevet? og
hos hvem skal den skyldige, der har læst Brevet, søge Tilgivelse?
Hovedregelen er den, at Afsenderen er raadig over Brevet, indtil det
er modtaget af Adressaten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
